Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander L. Kielland
157
Hvem der ikke kendte ham af andet end det nu sagte,
kunde tage ham for en aandrig Pamfletist, en social
Polemiker som Paul Louis Gourier.
Og saa var han dog en ægte Digter.
Ikke af dem, der skriver Vers. Jeg husker kun et
enkelt Digt af ham, det skildrede nogle fattige
Menneskers Elendighed, var satirisk rettet mod det
dumme Gladsyn, sluttede vistnok: «0g Loppen suged og
Lusen bed» - var altsaa meget langt fra at løfte En
op i en højere Verden,
Men en sand Digter var han. Da han først var bleven
bragt paa den Tanke, at han burde skrive en Roman,
aabenbarede Skikkelserne sig flokkevis for ham,
flere og flere, vilde ind, vilde med, i altfor stort
Tal undertiden, og han saa Situationerne for sig,
og hørte Replikerne, saa han kunde skrive dem ned som
efter Diktat. Paa en Opfordring til, uden Hensyn til
Kapitlernes Orden, at optegne hvadsomhelst der stod
levende for ham, svarte han dengang:
«Hvis jeg vilde skrive hvad jeg har fuldt færdigt,
altsaa Brændpunkterne, om ikke Glanspunkterne,
vilde jeg faa Ulyst til de \anskeligere, mindre
interessante Dele, og Arbejdet kunde risikere at
ligge hen halvgjort. Jeg maa skrive fra Begyndelsen
og ikke tillade mig selv at lade noget henstaa halvt
udarbejdet til næste Gang; derfor har jeg ogsaa saa
svært ved at rette i det Skrevne. Naar jeg derimod
gaar og fortæller mig selv en Historie mange Gange,
saa filér jeg med stor Omhu, og jeg véd aldrig, at
jeg har glemt et eneste Ord, som jeg var tilfreds
med. Naar jeg saa under Skrivningen kommer til et af
disse Punkter, som jeg kan udenad, saa gaar det som
Røg, og saa glæder jeg mig til det næste.»
Altid blev Bøgerne godt og fast komponerte; thi de
båres af en Idé. Den fremtraadte tydeligt, men den
var Kød og Blod. Og Kielland var paa dette Tidspunkt
ikke langt fra Beklagelse af at Tendensen saaledes
tilhylledes af Digtningen. Han skrev efter Garman. &
Worse:
«Jeg tror at hvad jeg skriver skal blive skarpere
med Aarene. Det er sandt, at min Roman blev mere tam
end jeg havde tænkt. Men jeg tilskriver det for en
Del den Omstændighed, at Tanker, der fra først af er
tænkte ganske nøgne, altid vil tabe af sin oprindelige
Skarphed naar de iklædes Personer og udfoldes gennem
Begivenheder og Karakterudvikling.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
