Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Algernon Charles Swinburne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Algernon Charles
Swinburne
Saa langt Swinburne var fra at være nogen
Mønsterstudent, erhvervede han sig dog i ganske
fremragende Grad det Kendskab til de gamle Sprog,
som det altid har været de engelske Universiteters
Stolthed at meddele, og i ikke mindre overordenlig
Grad Kendskab til visse moderne. Han kunde Græsk,
Latin, Fransk og Italiensk til Fuldkommenhed. Han
skrev ypperlige græske, latinske og franske Vers,
de sidste endog i det 16. Aarhundredes Stil saa godt
som i det nittendes. Kun med det tyske Sprog kom han
aldrig i nogen Berøring.
Den afgørende offenlige Begivenhed i hans første
Ungdoms Liv var Italiens Befrielse og dets Kamp for
at naa Enhed. Hans revolutionære Hang er for en Del
bestemt ved Indtryk fra Italiens Frihedsstræben,
som Shelleys ved Indtryk fra den store franske
Revolution. De Stjerner, der stod over hans Ungdom,
udgjorde en republikansk Pleiade. Det var Mazzini,
hvis Personlighed imponerede ham; det var Landor,
hvem han opsøgte i Italien og bragte det unge Englands
Hyldest; det var Hugo, som virkeliggjorde hans Ideal
af en Digter, og Garibaldi, som virkeliggjorde hans
Ideal af en Helt.
Hans Hukommelse for Poesi var usædvanlig. En
amerikansk Forfatter, der traf ham som ganske ung
hos Lord Houghton, fortæller, hvorledes Swinburne
først længe sad tavs, saa blandede sig i Samtalen, da
Sofokles eller Shakespeare blev nævnt, og fortryllede
alle. ved sin Veltalenhed og ved sin Frernsigen af
Vers Timer igennem.
Han lignede Elisabeth Browning i sin Begejstring
for Italiens Frigørelse, men var hende ulig ved
sin Forbitrelse over den forhadte Louis Napoleons
Medvirkning ved den. I dette sit Had var han paavirket
af Victor Hugo, i hvem han tidligt saa sin Mester,
maaske ogsaa af Landor, hvis Meninger han tilegnede
sig uden dog i ringeste Maade at paavirkes af hans
Stil. Venskabet med Landor har rimeligvis bevirket,
at han? hvis første Essay om Byron er saa varmt og
forherligende, senere kun havde haarde Ord om ham,
i sit bidende Essay mod Walt Whit-man haanede
ham ved at sammenligne ham med denne formløse
Poet, og i Anledning af Byrons Hundredsaarsdag
haardhændet kun mindede om hans Mangler som dramatisk
Versificator. Landor var som bekendt nær Ven af
Southey, Byrons Dødsfjende, og delte dennes Antipati.
I nogen Tid holdt Swinburne, D. G. Rossetti og
George Me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
