Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Algernon Charles Swinburne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Algernon Charles
Swinburne
Opvækst. Han er husvant i det engelske Landskab som
i det provencalske og italienske, og han fremstiller
med aldrig svigtende Skønhedsglæde Poesien i Naturens
overdaadige Kraftudfoldelse som i Landskabets Ensomhed
og Forladthed. Han er aldrig en beskrivende Poet;
han gengiver Landskabet i dets store Linjer, i dets
Bredde, og han besjæler det, befolker det med de
Væsener, som har beboet det, eller med dem, der vilde
passe for det. Altid er der i hans Naturskildring
noget frit og Storladent. Man tage som Eksempel paa
hans Kunst Digtet A for-saken gården. Den første
Strofe lyder:
In a coign of the cliff between lowland and highland,
At the sea-down’s edge between winchvard and lee,
Walled round with rocks as an inland Island,
The ghost of a gården fronts the sea. A girdle of
brushwood and thorn encloses
The steep square slope of the blossomless bed Where
the weeds that grew green from the graves of its
roses
Now lie dead.
Man skal søge om en Landskabsskildring med dybere
Vemod. Billederne af de Elskende, som har beboet
Stedet, kommer og svinder; de to er døde, deres Elskov
er død, som Havens Roser er visnede. Intet Aandepust
af hvad der strømmede i Luften elier mildnede den;
kun Jorden, .Stenene og Tornene, som vokser op af den
forladte Grund, er her tilbage og ligger blottede
for Sol og Regn, saalænge til Havet, som langsomt
smuldrer Klipperne, skyller ind over det Hele. Saa
drikker Bølgerne Terrasse og Eng, Marker og Brinker,
indtil selve Døden her ligger død som en Gud, der
har dræbt sig paa sit eget Altar.
Man vil have Nydelse af at læse Landskabsdigtene Fire
Sange i fire Aarstlder 1) Vinter i Northumberland
2) Foraar i Auvergne, 3) Sommer i Toscana 4)
Efteraar i Cornwall. Der er skarp Modsætning mellem
Vinterstemningen i det første Digt, den herlige
Anraabelse af Nordvinden, og den Symfoni i Rosenrødt,
med hvilken det andet Digt begynder. Man sammenligne
denne Tone:
O stout north-easter Sea-king, land-waster For al
thine haste, or Thy stormy skill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
