Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Algernon Charles Swinburne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Algernon Charles Swinburne
181
ikke vil bevare nogen blivende Plads i Rækkefølgen
af hans Værker, Songs before Sunrise, et Hovedværk.
Denne Bog der er udsprungen af et heroisk Sind,
vil bevæge Menneskene til at føle dybt, anlægge
deres Livsførelse stort og handle ædelt. Tidsalderen
umiddelbart før den tysk-franske Krig var i England
en Tamhedens Tid; Kompromissernes Tid har man kaldt
den. Europæisk set var det Slutningen af Napoleon
III’s Tid; maaske paa lidt mere udpræget Maade end
andre Tider Valenhedens og Halvhedens. Swinburnes
Digtning kom som en Tordenstorm over de Halve og
Slappe.
Han følte for Italien saa heftigt som den mest
fædrelandskærlige Italiener, og han attraaede i
Republiken den eneste værdige Statsform, ret sorn
havde han levet under en despotisk Enevælde og
ikke under Englands uskadelige, nærmest ornamentale
Kongemagt.
Nogen følgestreng Politiker var dg blev
han aldrig. Længe var Revolten hans eneste
Evangelium. Som Beundrer af Kossuth afskyede han
Ruslands Udenrigspolitik, som human Vesteuropæer den
russiske Jødeforfølgelse. Da Rusland erklærede Tyrkiet
Krig, skrev han sine Notes of an English Republtcan on
the Masco-vite Crusade (1876) og udtalte deri ogsaa
sin ubeherskede Afsky for Ruslands engelske Venner,
Gladstone og Parnell. Her var han for Tyrkerne. Men
da han derefter udgav sin Ode on the Insurrection of
Gandia., var det imod de samme Tyrker. Efter Alexander
II’s Drab offentliggjorde han den Hymne, Rassia,
med Appel til Tyranmord, der senere hindrede ham i at
blive udnævnt til Laureatdigter efter Tennysons Død.
I hans senere Aar afløste Begejstringen for Englands
Magt Begejstringen for Revolten og han angreb Boerne
med frastødende Voldsomhed. Men i hele sin Ungdom og
kraftige Manddom var han lutter Retfærdsharme. Han
giver ikke Grunde; hans Væsen er en Højspændthed,
der tilbeder og gennemhaaner, forherliger og
fordømmer. Han viser sig som lige stor Mester I
Lovprisningens og i Forbandelsens Kunst. Hans Had som
hans Kærlighed er en Følelsesstrøm, der oversvømmer
og river med; hans revolutionære Retorik kan i Fylde,
Kraft og Glans sidestilles med Victor Hugos, men har
ogsaa dennes Mangler.
Som Hugo er han i Ros og Dadel, i Beundring og Foragt
uden Afskygninger, hel og stærk, enstonende i sin
Lidenskabelighed, om end mangetonende som et Orkester
i Udtrykket for den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
