Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frank Wedekind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Frank
Wedekind
Her følger da en ulidelig Scene, hvor Hetmann beviser
hende sin Ringeagt og kalder hende, der elsker ham
alene, en forkrøblet Sjæl, en Dværgesjæl, fordi hun
ikke formaar at prisgive sig til den hele Bande af
Glansbilledskønheder.
Faar vi nu en ugunstig Mening om Hetmanns Moral,
saa ikke nogen gunstigere om hans Intelligens, naar
han opstiller som Foreningens Stormester og Genstand
for Kvindernes Dyrkelse en hjerneløs Pjalt, en flov
Skønhed, om hvis sande Væsen han ingen Anelse har.
I alt dette var der visselig ikke noget at bebrejde
Forfatteren, ifald vi ikke skulde se en Helt og en
Martyr for Frem-tidstanker i denne Hetmann. Det Maal
formaar han ikke at holde. Hans Ideer er for taagede
til at det kan lykkes ham at indpræge det ny Slægtled
sit Had til det Hæslige. Han anvender selv alt for
megen Hæslighed som Middel.
Undertiden indser han dog selv, at hans Overbevisning
beror paa Vildfarelse. Etsteds siger han, overraskende
nok: «0ver-alt, hvor Daadskraft og Sundhed er
Livsformaal, trives Skønheden ganske af sig selv
som den lokkende Blomsterpragt, hvis skønneste Frugt
atter er Daadskraft og Skønhed.» Men ifald saa er,
hvortil da al Larmen?
Selvforsvaret i Wedekmds sidste Arbejder kan altsaa
ikke gælde for vellykket. Det var overflødigt. Ingen
Kunstner burde nedværdige sig til Selvdefension. Den
fortsatte Frembringen er det eneste Forsvar, han har
nødigt. Angrebene tør ikke bringe ham ud af Ligevægt.
Rigtignok havde Wedekind - trods sit store og
originale Talent - ingen Ligevægt, ud af hvilken han
kunde bringes. Hans Fremtid vil afhænge af, om han
kan erhverve den, og man tør maaske tro det Bedste
om ham, da han i Grunden er en Linedansernatur,
altsaa ikke fremmed for Ligevægten.
IV
Frank Wedekinds første Løsen synes at have været:
Mod Snerperiet! Hans Ungdomsdigte røber en stærk
Sanselighed, undertiden lysten indtil Erotisme,
undertiden djærv indtil Cynisme, og aabenbarer desuden
Vid og Lune. Dette Lune er morsomst og originalest
som Galgenhumor. Ingen anden har dette Tonefald:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
