Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frank Wedekind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Frank
Wedekind
der aldrig har læst en Bog og ledes af de simpleste
animalske Instinkter. Dette har Aiwa gjort I sin
Dødningedans (hvad der er Titlen paa et Wedekind’sk
Skuespil, rigtignok udgivet tre Aar derefter). Den
uundgaaelige Skoledreng, der elsker, kommer til,
endnu før Lulu er vendt tilbage fra Tugthuset. Først
i denne Indledning til Pandoras Æske er Luius Hjælper,
den gamle Landstryger Schigolch - selve Navnet maler -
fremstilt i hele sin lurvede Frækhed.
I næste Akt er Lulu fra Tugthuset undflyet til Paris,
hvor hun lever i en skrækkelig Demimonde. De fleste
Arter af menneskelig Lumpenhed er repræsenterede i de
Personer, der udgør hendes Omganskres, bedrageriske
Bankierer, smudsige Journalister, halvt sentimentale,
halvt plumpe Kurtisaner, hvis unge Døtre i Ti-
eller Tolvaars-Alderen attraas og selv ønsker
at prisgives. Her genfindes Atleten Rodrigo, der
afpresser Lulu stedse flere Penge og hvem hun derfor
lader myrde; her er dernæst en Pigehandler, i hvem
Lulu er forelsket, og som i sin Nederdrægtighed giver
hende Valget mellem at sælges til et offentligt Hus
i Cairo eller udleveres til Politiet som den fra
Tugthuset undslupne Morderske af Dr. Schon. Hans
Trusler tvinger hende til at fly til London.
Denne Akt er urolig, uhyggelig, malt med grelle
Farver. Sjældent har vel en Digter indført sin Læser
i værre Selskab. Alle disse Mennesker, som lever og
aander i de fæleste Laster, finder deres eget Levned
naturligt og selvfølgeligt. Desværre er her lidet
eller intet blot antydet. Stadigt raabes Alting ud
i For-tissimo.
Den sidste Akt er Rædselens. Den turde være det
mest energiske og storstilede om end stofligt det
grimmeste, Wedekind har skrevet. Den er beregnet
paa Tilskuere uden Nerver som engelske Tilskuere
i det 16. og 17. Aarhundred. Lulu er sunket ned i
Prostitutionen, og Rækken af de Mænd, hun en Aften
lokker til sig, fremføres, hver enkelt særtegnet
paa mesterlig Maade i sin latterlige Græsselighed,
indtil Jack the Ripper slutter Rækken og Stykket.
Især i denne Akts første Form, hvor de fremmede Sprog
uden Hensyn til Scenens Krav veksler med hinanden,
er den af en forfærdende Vælde. Den moderne dramatiske
Poesi har ikke før givet sig saaledes i Kast med det
rædselsfuldt Gemene uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
