Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Georges Clemenceau - I. Et fem Dages Talerslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Georges
Clemenceau
billiges af Flertallet, er han Genstand for talrige
Tilraab og Afbrydelser. Han burde tale hen over dem
uden at lade sig og Tilhørerne forstyrre. I Stedet
tier han, lægger Armene over Kors venter, til Larmen
har lagt sig, og gentager saa forfra Ord for Ord den
Sætning, man rejste Stormen imod. Det gør sin Effekt,
men det trætter forfærdeligt, og det udspinder Talen,
saa det, der kunde siges paa et Kvarter, tager en
Time.
Særligt stærkt var Raabet imod Jaurés, da han
første Dag, efter at have udviklet Misforholdet
mellem Besiddende og Besid-delsesløse i Frankrig,
nævnte Ekspropriationen som det eneste Middel mod
Ondet. Han paastod, at af de 176 Milliarder Francs,
som udgør de 36 Millioner Franskmænds samlede Kapital,
ejes de 105 Milliarder af kun 221,000 Personer,
medens 15 Millioner Franskmænd ejer Intet eller saa
godt som Intet. Og han sagde at om den socialistiske
Ekspropriation vilde byde Skadeserstatning eller ikke,
det lod sig ikke afgøre forud. Her hævede der sig
et saadant Brøl, at Taleren, der var træt, opsatte
Resten af sit Foredrag til næste Dag.
Han optog det med friske Kræfter og henrivende
Veltalenhed. Han udviklede her, hvor ivrigt han
personligt bekæmpede Tanken om en Ekspropriation
uden Skadeserstatning, men at Statens Overtagelse
af Minerne og andre Produktionsmidler var en
Nødvendighed, og at de Konservatives Mangel
paa Imødekommen let vilde medføre den voldsomme
Omvæltning, han selv og hans Venner stræbte at
forekomme.
Tilsidst henvendte han sig personligt til Clemenceau
i en formelig Anraabelse:
«De er Chefen for det radikale Parti, den, der i
tyve Aar har ført det til Kamp. De er ved Magten,
ja, De er selve Magten i al dens Fylde og med hele
dens Ansvar. De og jeg har i Forening - De før jeg -
virkeliggjort den politiske Republik. Hvad vil De
gøre for at føre Proletaren ud af Løn-Slaveriet og
befri Frembringerne efter at have befriet Borgerne,
virkeliggøre den økonomiske og sociale Republik
efter at have skabt den politiske? Sig # ikke,
at Menneskets Aand maa prøve sig frem, famle sig
frem under Vanskeligheder! De sagde det i Lyon i
et beundringsværdigt Sprog: «Jeg er som I alle,
et Menneske, udsat for at fejle, der famler sig
frem i Mørket.» Vistnok er vi alle udsatte for at
fejle. Men der er Tider i Historien, hvor Menneskene
er tvungne til at tage Parti. For 120 Aar siden,
da den Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
