Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Georges Clemenceau - IV. Spartaner og Athenæer - V. Clemenceau's Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Georges
Clemenceau
Som det Spartanske hos Clemenceau er Fasthed, er det
Athenæiske hos ham Humanitet.
Han kunde ikke, Mand som han er, lade være at
sikre Ordenen, da det gjaldt at hævde Lovenes
Herredømme. Men han vilde været i Uoverensstemmelse
med hele sin Fortid, om han ikke til det yderste
havde stræbt at undgaa Brug af den bevæbnede Magt
overfor Urostiftere. -Man saa det i Courriéres, hvor
han personligt gik ind blandt vrede Mænd og gjorde sit
mulige for at undgaa Lovbrud og Repressalier. Man har
dernæst set det overfor den sydfranske Bevægelse. I
hans Modstanderes Blade er det blevet fortalt, atter
og atter, at han har dekoreret de Officerer, der skød
paa Folket. I Virkeligheden har han dekoreret dem,
der stoisk hellere lod sig mishandle med Stenkast
end gjorde Brug af deres Troppers Geværer overfor
den ophidsede og vildledte Hob.
Staar Clemenceau nu ogsaa i sin politiske
Overbevisning paa samme Standpunkt som det, han
indtog før den lange Pavse i hans parlamentariske
Liv? Jeg skulde højligt tvivle derpaa. Af den en Gang
overbeviste Demokrat er blevet en Mand, der nærer
ringe Tro til Folkeherredømmet, dets Skelne-Evne
og dets ufejlbare Instinkter. Det ligger dog ikke
til ham at nære nogen Art Genidyrkelse eller at
glemme, hvad frugtbar Kraft den store Enkelte skylder
Almenheden. Havde Folket som Folk end ikke frembragt
andet end Sproget, saa var dette ham Vidnesbyrd nok
om Massernes frembringende Evne.
Men han har for ofte og længe havt Flertallet mod sig,
naar han saa og vilde det Rette, til ikke af denne
Kendsgerning at drage sine Slutninger.
V. Clemenceau^ Fald.
(Juli 1909)
Naar en Conseilpræsident længe ikke har næret noget
heftigere Ønske end det at kunne trække sig tilbage
til Privatlivet, og naar han efter sit Fald føler
sig saa lettet og tilfreds som for Tiden Georges
Clemenceau, synes det urimeligt, om andre vil beklage
hans Regeringsophør.
Alligevel forekommer Mandens Værd og Betydning paa den
ene Side, de Omstændigheder, hvorunder han styrtedes,
særligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
