Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Franske Teaterforestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 Franske
Teaterforestillinger
havde, skønt tresindstyveaarig, Ungdommens Ild; han
tror paa sin Rolle. Men Madame Second-Weber kunde
som Dona Sol ikke bringe Sarah Bernhardt i Glemme. En
udmærket Skuespillerinde er hun, helt igennem dygtig
og med en Grundsum af Lidenskab; hun løser i Hugos
Borggreverne en vanskeligere Opgave end denne. Men
hun var for moden en Skønhed til at kunne illudere
her. Sarah Bernhardt gad undertiden næsten ikke spille
Rollen, saa til Siden, eller rettede paa sin Kjole
i Optrin, hvor ikke Alt stod paa Spil. Men hun var
lutter Ynde, besnærende, overvindende. Hendes Tale
var en Sang, der betog alle Sanser, Man delte Hernanis
Utaalmodighed, naar hun i Brudenatten ikke havde nogen
Hast med at gaa ind i Slottet. (Den gentagne Vending:
Tout å rheure!) Hendes Evner forslog til Vildskaben
som til Forbeholdenheden. Men naar Madame Second-Weber
her tilsidst efter Repliken: «Det var bedre for dig at
rane Tigerinden dens Unger end mig Den, jeg elsker*,
udstødte hæse, uartikulerede Strubelyd, der intet
menneskeligt havde ved sig, følte man Beregning af
Effekten og forblev kold. Skuespillerinden stod ved
Siden af Figuren, hun spilte.
Den elegante Le Bargy var Karl den Femte, .som i
gamle Dage spiltes af Datidens Yndlingsskuespiller,
Bressant. Rollen er et Monstrum af Omfang, indeholder
en Monolog paa seks tættrykte Sider. Le Bargy gav
den med Værdighed og Forstand, Men hans Væsen er saa
moderne, at det helt og holdent falder udenfor Victor
Hugos Krongods. Man saa ham overvinde Vanskeligheder,
og fik intet andet Indtryk.
En større Skuffelse var det at gense Banville’s
Gringoire paa Théåtre Fran^ais. Ved det Aar 70
gik Stykket, saa Englene i Himlen kunde glæde sig
derover. Gringoire var en af Goque-lins første Roller,
og han gav den unge, forsultne og geniale Poet,
som orn Rollen havde været skrevet for ham. Han
-var Slunkenheden og Gaigenhumoren, Medfølelsen og
Begejstringen i Person. Han deklamerede sine Ballader,
saa Ordene fløj som Gnister fra hans Mund, og han
elskede den unge, rige Pige med den heltemodige
Stolthed, der forbød ham den blotte Antydning af,
at et Ord af hende kunde frelse hans Liv. Den Gang
spiltes Nicole af Madame Ponsin med de dejlige
Smilehuller; den unge Pige af Victoria Lafontaine,
højlovlig Ihukommelse, og Kong Ludvig den Ellevte
af Lafontaine med hans mægtige Temperament, der lod
en Personlighedsvælde ane, som gav sig Udtryk snart
i Kløgt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
