Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Franske Teaterforestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Franske
Teaterforestillinger
Eve Lavalliére som den Saarede Fugl var den moderne
unge Kvinde, der attraar Lykke og Ry. Hun kan betages
og skuffes, men ikke helt nedslaas, fordi hun har
kunstneriske Evner i Reserve, der, naar Alt brister,
hindrer hende i at gaa til Bunds. Hun var erotisk
tillidsfuld og dog inderst inde skeptisk. Hos La
Fontaine klager den Saarede Fugl over, at Pilen,
der har ramt den, er bevinget med dens egne Fjer,
saa den selv har maattet bidrage til sin Ulykke. Man
forstod, naar man saa Lavalliéres Spil, at det var
den unge Omtumledes ypperste Egenskaber, hendes stolte
Letsind, hendes Vovemod trods Tvivl, der afgav Vaaben
imod hende.
Af lidt ældre Skuespil opførtes Hervieu’s La coarse
da flam-beau (Fakkelløbet) paa Réjanes Teater, det
nydelige nye Skuespilhus, der først har gennemført
den nærliggende Forbedring at lade Orkesteret spille
Mellemaktsmusik i den store Foyer, hvor Publikum
spaserer, en Reform, der fortjente Efterligning andet
Steds.
Fakkelløbet er det ypperste Drama, Hervieu har
skrevet, ganske vist med noget vel symmetrisk
Arkitektur, bygget over en enkelt Tanke, men sanddru
og gribende i sin Paavisning af den ældre Slægts Ofren
sig for den yngre og den yngres Utaknemmelighed mod
den ældre. Sin Patos faar Stykket, da Moderen ofrer
sin Moders Liv for sin Datters Vel. Og Straffen følger
som Naturnødvendighed, da den unge Datter uden et
Øjebliks Betænkning derefter forlader sin Moder for
at begynde et nyt Liv i en anden Verdensdel.
Det var Réjane, som udførte den kvindelige
Hovedperson, Moderen, hvem Kærligheden til Barnet gør
til Forbryder. Ak! hun var ikke lidet for gammel til
Rollen, saa i Stykkets Begyndelse, hvor hun elsker
og elskes, tog hun sig ikke ud. Men fra det Øjeblik
af, hun blot skulde være Moder, var hun det med den
hensynsløse Lidenskab, der faar hende til at begaa
Tyveri og Falsk, var det med den stigende Desperation,
der faar hende til at udsætte sin gamle Moder for et
Bjergophold, Lægen lige har erklæret livsfarligt for
hende. Der var Storhed i hendes Kunst.
Af alvorlige Skuespil var Le Foyer (Arnen) af Octave
Mirbeau og Thadée Natanson det, som endnu beherskede
Frankrigs første Scene. De Vanskeligheder, som Jules
Glarétie havde lagt i Vejen for Stykkets Opførelse,
efter at det var antaget, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
