Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Franske Teaterforestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franske Teaterforestillinger
249
og Piérat (med sit borgelige Navn Madame
Guiraud-Scévola) reddede, ved sin Skønhed som Dronning
Stykket. Tilskueren fandt uvilkaarligt Kongen aldeles
forrykt, at han foretrak Slavinden.
Paa Varietés-Teatret spiltes hver Aften og spilles
endnu efter den 300. Opførelse det lille Mesterværk
af Satire og Komik, som kaldes Le Roi. Forfatterne
Gaston de Caillavet og Robert de Flers, der i Forening
har frembragt saa mange behændigt skrevne Skuespil
og Lystspil, hvoriblandt det fine og aandfulde
Lystspil UEveniail (Viften) og det ret svage Kærlighed
beskytter, som spilles her, havde denne Gang i deres
Forbund optaget den nu afdøde Emmanuel Arene, Senator
for Corsica, der med sit Kendskab til alt Ceremoniel
ved Kongebesøg i Paris og med sin Evne til henkastet
og dog skærende Haan, havde givet det lette Stykke
dets politiske Ballast.
Højt Stræbende er Caillavet og Flers vel ikke, men den
første har Evnen til grovkornet Skemt, den anden til
følsom og ikke ufrisk Poesi; begge er de talentfulde
Elever af VIctorien Sardou, der fra først af har næret
en varm Interesse for dem. Man kunde ved Generalprøven
paa deres Skuespil Mademoiselle Monlansier se Sardou
med sin Cachenez og sin tilknappede Overfrakke staa
paa Scenen for at gribe ind? og efter Forestillingen
give Forfatterne, der ærbødigt lyttede til hvert hans
Ord, Vink, Raad og Ros.
Med Le Roi har de to unge Forfattere skudt en
Træfler. Stykket er vel kun kaade Løjer, som de
mange Gange er sete i fransk Literatur og paa franske
Scener, Løjer med de Fyrstebesøg i Republiken, der
plejer at blive rigeligt krydrede med Alkovebesøg. Men
her er paa én Gang en diskret og dog blodig Spot
over Kongeherlighed og en med fuld Kraft gennemført
Latterliggørelse af de Rigmænd, der i det franske
Parlament vinder Indflydelse og naaer til Magten som
saakaldte Socialister.
Beundringsværdig er Brasseur som Kongen, samtidigt
elegant, til en vis Grad selvkritisk og dog stupid. I
Paris søger denne Konge kun det ene og samme,
alle Konger og Storfyrster har søgt dér; men med
et naivt og uskyldigt Hykleri, der fra mange Sider
understøttes, falder han bestandig tilbage til sin
Værdighed.
Stykket burde længst været oversat paa alle Sprog,
men der findes en Hindring for en blot nogenlunde god
Oversættelse, nemlig det Fransk, Kongen taler. Det
er ikke altfor daarligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
