Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Villa San Remigio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Villa San
Remigio
Maggiore og ser dem blande sig med det evropæiske
Sydens En saa nære og kære Vegetation. Disse fremmede
Træsorter bidrager til at give Haven dens brogede
Pragt.
I Norden er Naturen i Foraarstiden ikke sjældent
enstonigt lysegrøn. Den staar dér i Spinatens
Himmeltegn. Her er selv Blodbøgen ikke ensfarvet
som i Danmark. Fagas tricolor har tre forskellige
Farver af rødt paa hvert sit Blad, og hver eneste
Trægruppe her luer i hvide, brune, røde, gule, grønne
Farver, i talrige lysere og mørkere’Afskygninger,
i saftigere eller tørrere Lød, men altid
overvældende ved Farvepragtens Afvekslinger k og
Omskiftninger. Magnolia grandiflora lyser snehvid højt
oppe paa et Træ. Rosenhække, hvis Blomster er sværere
og mere svulmende end Georginerne hos os, møder Øjet
ved hvert Skridt. Og dette er ikke Glimmerblomster
uden Duft, men Duftkilder som La France.
Hvor fattige er de stakkels kjøbenhavnske Haver,
som ministeriel Idioti endda gaar ud paa at forarme,
i Sammenligning med en saadan Haves Skatte!
Og hvor megen Forsagelse eller Frygt for Nemesis og
hvor meget Savn er der ikke i de kendte nordiske
Digterord om Planter! Saaledes i det tyske: «Man
vandrer ikke ustraffet under Palrner» - her gaar
man daglig ganske ustraffet under dem - eller i det
danske: «Der burde have været Rosen - her danner de
røde Roser Styrtesøer, som flyder tredive Alen ned ad
en Skrænt, og her er i Haven et Parti, hvor som et
Blomster-Vandfald Azaleaerne, purpurrøde, blegrøde,
gullige, rosa, hvide og hvidspættede, fosser ned ad
en Skraaning i brede Bælter. Aldrig er her Anledning
til at sige: Der burde været Roser, eller der burde
været Farver. En Bjergstrøm af Blomsterfarver baner
sig hvert Øjeblik Vej gennem Grønsvær og Løv, medens
de romanske og japanske Træsorter fra oven giver
deres Velsignelse til Skuet.
Dog idag er alle Farver her sammenstemte, dæmpede,
slørede som i en varm Stilhed, thi over Himlen glider
uhyre langsomt nogle hvide Klodeskyer, og Solen bager
uden at brænde. Der ligger som en Søivdis om Isola
Madre.
Det kunstneriske Præg, som stempler Haven, er ogsaa
paatrykt Huset. Havestolene er bekvemme Lænestole,
kunstnerisk udhugne i Sten fra gammel Tid. Og
Marchesen har fejet alle de moderne Møbler ud, som
fyldte Værelserne i hans nærmeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
