Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Det gamle Kjøbenhavn. Voldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 ? Det gamle
Kjøbenhavn
Blomsterhave og Marked. Den, der holdt af Træer,
søgte op til Voldene, som med Kirsebærgangen og
Stadsgraven var en landlig Verden for sig.
Faa Vejen derop kom man til Filosofgangen (nu
Vester-voldgade), da en vederkvægende Allé. Dér
kom jeg ikke sjældent, bl. A. fordi dér boede i et
gammelt Hus en Klassekaiue-rat, en rigtigt pæn Dreng
med Insektsamling, Seglsamling, Møntsamling osv., der
lød det aristokratiske Navn Peter. Jeg skulde tro, han
boer der endnu i det samme Hus; men ak! han kender mig
ikke mere, end ikke paa Gaden. Han er bleven saa tin,
o saa fin, Stormand, Embedsmand, Hofmand, med Titler,
med Ordener, med Fortjenester, med Udmærkelser,
med Medaljer; med en Gang som en Ceremonimester, med
drejede Greveben og med en Rejsning, der er lutter
Selvagtelse.
Saa underligt det lyder, Filosofgangen havde Stemning
over sig for et Barn, ikke alene ved sine gamle Træer
med de fyldige Kroner, men ved sit blotte Navn. Som
lille troede jeg, at Tænkere havde spadseret dér,
og at enkelte henad Aften gik der endnu.
Dog det var Voldene, som var Stedet, hvor man for
sin Fornøjelse søgte hen.
Man gik der med sin Far eller sin Lærer som lille. Der
var behagelig dystert under Kastanjetræernes tætte
Kroner; der lugtede af Muld, og der var rigt besat
med Møller. Paa en Mølle nær Vesterport læste jeg en
Dag Tallet 1847, og min Lærer sagde: Du ser, Møllen
er bygget i Aar. Det gjorde Indtr}rk paa mig, fordi
det var første Gang, min Opmærksomhed henlededes paa
et Aarstal.
Langs Voldens indre Side hen mod Østerport laa
Reberbanen. Dér gik Dag ud, Dag ind Rebslageren
baglænds, flettende sit Tovværk. Han saa ned paa sine
Hænders Gerning og havde stadig sit færdige Værk for
Øje. Naar jeg som Student saa paa ham, blev han mig
med sin flittige. Virksomhed under stadig Tilbagegang
et Sindbilled paa et og andet, hvorimod jeg følte
mig i Opposition.
Paa Voldens ydre Side strakte sig langs dens Fod
Kirsebærgangen, en lun og dejlig Spadseregang, ganske
smal, hvor de fyldige, om Foraaret duftende Buske,
og Træerne, hvis Kroner heldede ud over Vandet,
spejlede sig i Stadsgraven. Paa den Side af Graven,
hvor Folk ikke gik, sad i Ly under Træerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
