Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Det gamle Kjøbenhavn. Voldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det gamle Kjøbenhavn
273
de Fiskende med deres Medesnore paa Jagt efter Aborrer
og Skaller; de havde løst Tegn for at opnaa denne
stilfærdige, dyr-plagende, taalmodighedsprøvende
Glæde.
I Kirsebærgangen spadserede Barnepigen med os
Børn. Her legede man langs Voldskrænten eller en
Smule op ad den, skønt det var forbudt, og her fandt
man Smørblomster I Græsset. I Kirsebærgangen var
man langt borte fra Byen, skilt fra den ved Voldens
hele Bredde, og her befandt man sig i et Landskab med
Højder og Dale, med bevokset Land og skinnende Vand,
hvori Himlen spejlede sig med sine Skyer. Og saa var
man dog kun et Kvarters Gang fra Hjemmet.
Senere da jeg blev lidt større, var Kirsebærgangen
og Voldskrænterne Skuepladsen for voldsomme Lege med
Kammeraterne. En Dag er uforglemmelig for mig. Jeg
havde sammen med mange andre Drenge været indbudt
til at møde hos en Klasse-kamerat i hans Forældres
Hjem. Efter at have faaet lidt Smørrebrød var den
hele, omtrent tiaarige Flok bleven dirigeret hen i
Kirsebærgangen for at lege Røvere og Soldater. Dér
blev det en Aftale, at idag betragtedes Intet som
forbudt; Legen skulde gaa op og ned ad Voldskrænten,
omfatte alle Skjulesteder paa Volden som i
Kirsebærgangen, uden Hensyn til nogen Opsynsmand. Men
hvad mærkeligere var, og hvad der fyldte mig for min
Del med Forbavselse og Henrykkelse - der blev uddelt
Dolke til alle Deltagerne, Dolke, som jeg aldrig havde
set dem, og som jeg endnu ser dem for mig, Dolke af
Træ med kort, ud-skaaret Haandtag og tresidet Blad,
Dolke, der var bemalte med fme, røde og blaa Striber.
Udrustede med disse vidunderlige Vaaben foer vi som
Dæmoner med vilde Skrig op og ned ad Volden, rullede
i sammen-flettede Menneskeknuder, myrdende hinanden
skaanselløst, ned ad Grønsværet, ind under Buske,
ud paa Gangstien, tidt stærkt udsatte for at falde
i Stadsgraven. Det var herligere end herligt; vi var
udenfor Virkeligheden, helt inde i Drømmeland.
Endnu lang Tid bagefter, naar jeg sad i Skolen og
tænkte derpaa, var det mig som havde jeg oplevet et
selsomt Eventyr. Og det gentog sig desværre aldrig.
Dog et Par Aar derefter oplevede jeg noget lignende. I
Haven ved Gamle Vartov, i hvis Nærhed jeg boede og
hvor jeg havde Bekendte, var der et mægtigt stort
Lindetræ af usædvanligt Omfang. Klatrede man op ad
Stammen, til den delte sig,
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
