- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
274

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Det gamle Kjøbenhavn. Voldene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274 Det gamle
Kjøbenhavn

opdagede man at Træet var hult. Det forsynede jeg med
en Strikkestige, som jeg gemte i dets Nærhed og trak
op efter mig. Hulheden uddybede jeg og indrettede mig
dér et Tilflugtssted med mageligt Sæde, med Vaaben,
Proviant og Bøger, hvor jeg som Røverhøvidsmand
uden Bande og uden Plan om noget Overfald levede
afsondret fra Verden i et formentlig uopdaget og
uigennemtrængeligt Skjul.

Faa Volden, som ellers ikke var stærkt befærdet, var
der en enkelt Dag i Aaret en saa umaadelig Trængsel,
at man kun bevægede sig fremad Skridt for Skridt. Det
var paa Store Bededags Aften, da man dér gik og hørte
paa Kirkeklokkernes Ringning og samlede Appetit til
Fortæring af de varme, Hvedetvebakker.

Den største Opmærksomhed under Rundgangen udfoldedes i
det Øjeblik, da man paa Volden mødte Prins Ferdinand
og Prinsesse Caroline, der stadigt hilsende og
nikkende vandrede Arm i Arm gennem Mængden. Deres
Popularitet var af den ba-rokkeste Art, idet den
bestod af en med Ringeagt og smilende Afsky blandet
Respekt. Ferdinand var til Latter og almindelig
foragtet som Skjørtejæger af laveste Art; Caroline
var til Latter, om end almindelig agtet, paa Grund af
sin utrolige, fantastiske, vindskævmundede Grimhed,
der sagdes opstaaet eller stærkt forværret ved en
Brandulykke, hun havde været Offer for. Saa tidt hun
saas, fortaltes Anekdoten om Kongens (Frederik den
Syvendes) humoristiske Ytring til Prins Ferdinand,
da de begge modstræbende var blevne gifte, Kongen
for første, Ferdinand for eneste Gang:«Vi har begge
maattet bide i det sure Æble; men Du fik Dit stegt.«

Det forekommer mig, at da jeg var lille,
kunde man ikkun gaa ad Voldens brede Allé og
paa Brystværnet langs Alleen, men at der ingen
Adgang var til Spadsering rundt ad Bastionernes
Buer. Om Forbudet kun gjaldt mig eller, som jeg
troer, Publikum i Almindelighed, véd jeg ikke
sikkert. Men paa én Gang-var det tilladt at gaa hvor
man vilde. Bastionerne laa dér som tilgængelige,
grusbestrøede Spadsereveje, forsynede med Bænke, og
det var en ren Henrykkelse, i rask Gang at gaa dem
rundt. Milevidt saa man ud i Landet, over Landskaber
og Vand som over Broernes Husrækker og de brede
Fælleder, og man var Himlen nærmere end noget andet
Sted i Byens umiddelbare Nærhed.

Man steg op ved Østerport, og gik til Vesterport
og tilbage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free