Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Det gamle Kjøbenhavn. Voldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det gamle Kjøbenhavn
275
i Stormskridt, altid alene og altid med Hovedet i en
gylden Sky, hvori der var Drømme af samme Kulør, men
hverken Lektier eller andre plagende Pligter. Vejen
var vel tre Gange saa lang, som naar man gik den
nede under Voldens Træer; men den var tyve Gange saa
frisk.
En Dag gik jeg der, ikke meget gammel, men højst
beklemt. Jeg gik der, fordi jeg ikke turde gaa paa
Gaderne. Jeg havde faaet min første Frakke - omsyet
af en af min Faders gamle - en virkelig Frakke med
Skøder, og jeg generede mig grueligt, enfoldigt, men
i den Grad, at jeg ikke turde bevæge mig, hvor der
var Mennesker, overbevist som jeg var, om at Enhver
maatte kunne se paa mig, at jeg for første Gang
havde Frakke paa, og maatte gøre Vold paa sig selv,
hvis han ikke skulde briste i Latter ved Synet.
Hvor godt jeg husker den Frakke, og hvor linjetynd
jeg saa ud i den.
Det Stykke af Volden, der længst holdt sig uberørt og
som lignede et Vildnis, var Ghristianshavns. Den Vold
havde Julius Langes Forkærlighed i hans Studenteraar,
og dér førte han gerne sine Venner hen. Her kom om
Sommeren ved Aftenstid en Del Stakler fra Kvarteret
sammen, for gratis at nyde visse gymnastiske Kunster
og særlig Fyrværkeriet paa Tivoli. Som jeg en Aften
hørte en Bølle udtrykke det: «Her er de Fattiges
Tivoli, hvor det koster fri Entrée.» - Ghristianshavns
Vold, der blev staaende til helt op i vore Dage,
var altid den slettest vedlige-holdte og mest ensomme
Del af det gamle Ringværn.
Man rev Portene ned i Tiden 1856-59, og snart blev
det Gab, der aabnede sig i Volden, hvor Nørreport
havde staaet, overdækket med en Jernbro.
Den nemmeste Ridetur for kjøbenhavnske Ryttere var
dengang et Ridt Voldene rundt fra Vest til Øst og saa
ud ad Strandvejen til Charlottenlund, og det var en
helt besynderlig Fornemmelse, naar Hestene fra den
massive Vold traadte ud paa Broen, De blev satte i
Skridt; men det gungrede dog i Ens Øren.
Slog man saa over i Trav, var det en berusende Følelse
for den, der saa længe kun havde kendt Volden som
Fodgænger, nu at overskue Terrænet fra Hesteryg
og føle sig baaren eller løftet op i Ungdommens
Foraarsland, hvor alle Jordens Goder ventede den
Kække. Det hændte en Dag, at en erotisk begunstiget
Kammerat den hele Vej først nynnede, saa højrøstet
sang stadigt samme
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
