Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - H. C. Andersen. Romanerne om Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. ANDERSEN Romanerne om Geniet
(1905 Htmdredaarsdagen).
Det er ikke nogen Uretfærdighed, at Andersens Eventyr
l den almindelige Opfattelse har fortrængt alt det
øvrige, han har frembragt. Han staar og falder med
dem. Eller rettere: hans Navn bliver staaende som
knyttet til dem, men vilde falde, ifald de ikke bar
det.
Alligevel vilde det smerte Andersen, ifald han
kunde være sig det bevidst, at han nu kun mindes
som Eventyrforfatteren ; nærmere: som Børnenes
Digter. Thi han vilde fremfor alt være en Digter
for voksne Mennesker, og han satte ikke sine Romaner
under de kortere Fortællinger, han skrev.
Blandt disse Romaner er der to, i hvilke han i
Hovedpersonen har skildret en Genius, artet som hans
egen, og han har givet dens Udviklingshistorie i den
ene; dens Lidelseshistorie i den anden, paa en Tid,
da han selv stod i sin Ungdoms fulde Kraft og hans
Evner netop i Eventyrene begyndte at udfolde sig til
Mesterskabet. Det er Improvisatoren, fra hans 30. og
Kun en Spillemand fra hans 32. Aar.
Improvisatoren, der vistnok ude i Evropa, i Tyskland
og England, lagde Grunden til Andersens Berømmelse,
er halvvejs en Skildring af Italiens Natur, Folkeliv
og Kunst, som en Digter med stor Naturglæde og ringe
Kunstforstand kunde give den, halvvejs Fortællingen
om, hvorledes en ung, fattig Romer ved Hjælp af
fornemme, men uforstaaende Beskyttere og ved egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
