Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Adolf Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adolf Hansen
Med sin Begejstring for den engelske Literatur har
Ludvig Trier sikkert havt Indflydelse paa Adolf
Hansens Valg af Studium o<* dermed paa hans hele
Fremtid.
En Hovedegenskab hos Hansen var Trofasthed, mod
Ideer som mod Personer. Han blev i sin Ungdom
formelig rystet, da en Kvinde, han havde kendt
som lidenskabeligt fritænkersk, gik over til den
katolske Religion. Det gjorde det dybeste Indtryk paa
ham, at man kunde svige Ideer, af hvis Sandhed man
tilsyneladende havde været gennemtrængt. Den samme
Følelse fik Udtryk i Artikler, han mange Aar senere
under literære Fejder skrev.
Han havde som ganske ung udgivet en smuk Oversættelse
af Byrons Childe Harold. Da Byrons Hundredaarsdag
nærmede sig (1888), medens der netop i England og
andet Steds foregik en Eksplosion af konservative
Politikeres og æstetiske Teknik-Pedanters Ringeagt
for ham, og da selv Swinburne, der saa mesterligt
havde forherliget ham, slog om og parodierede hans
Stil, kom Adolf Hansen til mig og bad mig skrive en
Artikel til Byrons Ære, for at det kunde ses, der
dog endnu var nogen, som havde bevaret Erindringen om
hans verdenshistoriske Betydning. - Da jeg fremhæver
den Afdødes Trofasthed, maa jeg endnu have Lov til
taknemmeligt at mindes hans Troskab mod mig selv. Da
en gammel Bog af mig, Naturalismen, i England i
1875 blev ilde behandlet, skrev han et helt lille
Flyveskrift til dens Forsvar. I Sværmen af Brochurer
og Bøger imod mig findes denne, der er for mig,
som et lille Unicum.
Saa tidt han søgte om Rejsestipendier til England,
altid fik han af et aandfuldt Ministerium Afslag. En
tre eller fire Gange kom han dog derover. I 1895
stødte jeg paa Adolf Hansen i British Museum, en Dag
jeg gik gennem Bibliotekets skønne Læsesal for at naa
den Sal bagved, hvor Richard Garnett havde overladt
mig et stort Arbejdsbord for mig selv. Adolf Hansen,
der maatte arbejde i det mægtige, almindelige Rum,
priste det med Rette som et af de Steder paa Jorden,
hvor den, der søger Kundskab, befinder sig bedst. Jeg
véd ikke hvorfor; men det faldt mig ind, at her var
hans Aands rette Hjem.
Et godt Hjem havde han ellers i Danmark. Han og hans
Hustru holdt saa meget af hinanden som to Mennesker
kan. Indadtil var deres Liv lykkeligt. Men Ulykken
var over dem. En Tid lang var hun lidende. Nogle Aar
efter sin Helbredelse
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
