- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
295

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Poul Levin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

POUL LEVIN

(1906)

I Bogen <em>Smaa Kapitler af Dagens Historie</em> findes
den Minde-tale, Poul Levin holdt over Amalie Skram;
Talen, der var saa smuk, og som det klædte ham saa
smukt at holde. Hans bedste Egenskaber, hans Væsens
Varme, hans dybe Respekt for aandelig Betydning, hans
Medfølelse med Lidelser, hans Sans for den literære
Kunst og hans Forstand paa den, Alt kom paa den mest
tiltalende Maade til Orde her i den formørkede og
kunstigt oplyste Hal, hvori Sørgefesten holdtes.

Maaske mest fordi Poul Levin er af dem, som er
anlagt til inderligt at tilegne sig det Ypperlige og
gengive det med en beaandet Tro paa dets Værd. Han
var selv som ganske ung Begynder aldrig letsindig
eller løssluppen. Han har tidligt næret den Kultus
af Skønhed og den Ærbødighed for Begejstring, som
gør Sindet alvorligt og stilfærdigt. Hans indre
Væsen røber sig hjerteligt og hjertevindende i
Karakteristiker som dem af Amalie Skram og af Pietro
Krohn, der hver for sig har tiltalt ham ved deres
ydre Skønhed, og af hvilke den ene staar for ham som
den geniale Sandfærdigheds Præstinde, den anden som
en Skønhedens Ridder.

De var hinanden meget ulige, stemmede kun overens i
Temperamentets Iver og den heftige Tagen Parti.

Amalie Skram var en stort og rigt anlagt Natur,
som glødede, harmedes, sværmede, forkastede,
foragtede, krigede, stadigt følte, og huskede alle
de Iagttagelser, ved hvilke hun havde følt. Pietro
Krohn var en higende, stundesløs! Stræbende, ildfuldt
interesseret, altid kunstnerisk optaget Natur,
der tegnede, malte, ordnede og ledede; en Samler,
der splittede sig, men aldrig glemte at samle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free