Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Kristoffer Nyrop - I. Gaston Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
Kristoffer Nyrop
i romansk Filologi. Atter og atter mødte denne
Anklage ham, der med større Kærlighed end nogen Anden
omfattede Frankrigs Sprog og dets Historie, og hvis
Indsigt deri ingen Samtidig har naaet. Først 57 Aar
gammel blev han optaget i det franske Akademi, efter
at dette to Gange havde vraget ham, den ypperste
Kender paa Jorden af det Sprog, hvis Interesser
det er Akademiets Hovedhverv at varetage. Endnu i
90erne hændte det Paris, som han selv har fortalt,
paa en Forelæsning i FEcole des hautes Etudes, at
da han efter Sædvane spurgte sine Tihørere om deres
Hjemland, var der ikke en eneste Franskmand iblandt
dem, og til det Sidste var han glad, naar han blandt
de mange fremmede Studenter i hans Forelæsningssal
saa to eller tre Landsmænd.
Dette udelukker jo ikke, at Gaston Paris i Frankrig
tilsidst nød et uanfægtet Ry og modtog alle de
Æresbevisninger, som et stort Land kan give en Søn,
af hvem det er stolt.
Man finder hos Nyrop gendrevet den længe nærede
Mening, at Paris som Romanist skulde være begyndt
som Diez’s Elev. Tyskland skylder han i Grunden
kun det store videnskabelige Eksempel. Iøvrigt var
han, som det saa rigtigt er blevet sagt om ham, en
Grandlægger (en fondateur). Den moderne Romanisme
bygger helt og holdent paa ham, og han har Elever,
saa vidt Civilisationen strækker sig.
Han troede paa Videnskabens Evne til at lutre
og løfte dens Dyrker og beviste det ved sin
Personlighed og sin Livsførelse. Han elskede Sandhed
og krævede Sandhedskærlighed. Han har udtalt, at for
Videnskabsmanden er Ærlighed endnu uundvær-ligere
end Dygtighed, at den, der tillader sig den ringeste
Fortielse af Sandheden, den mindste Afvigelse fra
den, i de Slutninger, han drager, det være af en
patriotisk, religiøs eller moralsk Grund, er uværdig
til Navnet Videnskabsmand. - Hvor megen nordisk
Historieskrivning vilde ikke faa en streng Dom over
sig, naar den skulde bedømmes ud fra Gaston Paris’s
Ledetanker!
Han var i Norden, ogsaa i Kjøbenhavn, 1877, sammen
med Gaston Boissier, og blev fejret her. Hvorledes
Festen løb af, skal jeg ikke kunne sige, da jeg
omhyggeligt blev holdt ude fra den, skønt jeg var en
af de saare faa Danske, som dengang kendte Gaston
Paris personligt, og sikkert den eneste, om hvem
den franske Mester havde skrevet nogle Ord. Meget
betegnende forklarede man Gaston Paris min Udeblivelse
fra Festen ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
