Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Kristoffer Nyrop - I. Gaston Paris - II. Fortids Sagn og Sange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristoffer Nyrop
301
jeg da var i Udlandet. Fra Kjøbenhavn gik han til
Upsala, hvor han holdt en udmærket Tale om den gamle
akademiske Forbindelse mellem Frankrig og Sverig.
Gaston Paris var saa egenartet, at hans Væsen ikke ret
vel kan oplyses ved Sammenligninger. Ikke desmindre
siger Prof. Nyrop: «L nogle af de Biografier, som
er blevne udgivne om ham, er der draget Paralleler
mellem ham og andre. Gabriel Monod sammenligner ham
med Goethe, og Melchior de Vogue med Ariel. Eftertiden
vil utvivlsomt give dem begge Ret.»
Jeg forstaar ikke dette. Ariel er her formentlig
en Trykfejl for Amiel; thi hverken med det gamle
hebraiske Udtryk for Jerusalem eller med Shakespeares
Luftaand synes Gaston Paris at kunne jævnføres.
Men Amiel synes en altfor lidet universel Personlighed
til Sammenligningen med Paris, som Goethe en altfor
ujævnførlig Storhed. Der gives nu én Gang en halv Snes
Navne som Goethe, Michelangelo, Leonardo, Newton,
Shakespeare, der aldeles ikke lader sig bruge til
Sammenligninger med almindelige eller ualmindelige
Dødelige. De er hors de concours.
Den Mand, der lige genial og frugtbar har fornyet
og omformet en hel videnskabelig Disciplin, var -
ogsaa uden at stilles i Række med Menneskehedens
Uopnaaelige - stor nok til at fortjene ubetinget
Anerkendelse og Beundring*)-
II. Fortids Sagn og Sange.
(1908)
Paa samme Tid som Prof. Kristoffer Nyrop paany har
lagt sit Mesterskab for Dagen ved et Hovedværk af
strengt sprogvidenskabelig Natur, har han fortsat
det Arbejde, han har paabegyndt i sammenlignende
Literaturforskning, med et lille, velskrevet og smukt
udstyret Hefte kaldet Jødiske Parabler.
Han behandler her to gamle mellemfolkelige Sagn.
Det første er den fra Boccaccios Decamerone og
Lessings Nathan bekendte Fortælling om De tre Ringe,
der sindbilledligt betegner de tre Religioner
Kristendom, Jødedom og Islam.
*) Se Levned II 343-346.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
