Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - O. Münster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. Minister
313
muligt at tillægge Alnaturen den «Stræben efter
varig Harmonis man med nogen god Vilje kan finde
i Menneskeverdenen, i Fald man holder sig til dens
ypperste Eksemplarer i de mest civiliserede Lande
og Tider? Vi véd, at Kloderne formes, udvikler sig,
sygner og dør ligesom de levende Væsner, vi kender. Vi
véd, at Menneskeheden med alle dens Fremskridt,
Opdagelser og Opfindelser vil dø ud paa Jorden,
som den er opstaaet paa Jorden. Der findes altsaa
intet fortsat Fremskridt; paa Opgangen vil følge
Nedgang. Visheden derom puster koldt paa os, som
Visheden om vor egen Død gør det.
Jeg for min Del er kun Dilettant i Filosofi og
udgiver mig ikke for mere; men paa dette Hovedpunkt
er jeg betydeligt mere skeptisk end Hr. Munster. Her
forekommer det mig, som om Hr. Munster ikke tager
den Virkelighed, vi kender, alvorligt nok, man kunde
ogsaa sige: ikke tror nok paa den.
Paa andre Punkter, hvor disse Linjers Forfatter
sporer nogen Uenighed mellem Forfatteren og sig,
beror det paa, at Hr. Munster tager for haardhændet
paa den Virkelighed, vi kender, og er for overbevist
om dens ubetingede Realitet.
Med formelig Lidenskab hævder han atter og atter, at
to og to ikke blot i denne, men i enhver anden Verden,
aldrig kan blive andet end fire. Var det anderledes,
saa var selve Begrebet Viden ophævet med det samme,
og ^Verden var da, ikke et Illusionsteater, men en
Daareldste».
Det være langt fra mig at udtale noget saa
ufordelagtigt om selve «Verden», der som bekendt er
overmaade omfangsrig, langvarig og energisk - fra
hvem alle mulige Farer altsaa kan true. Jeg forstaar
ogsaa meget vel, hvorimod Hr. Munsters Indsigelse
er rettet. Det turde være mod et af mig selv en Gang
anført Sted fra Essays of a barrister, som i sin Tid
Stuart Mill gav sin Tilslutning, hvori det for at
indskrænke vore Begrebers Gyldighed til den Verden,
vi ad Erfaringens Vej er bekendte med, hed, at vi
godt kunde forestille os en helt forskellig Verden,
hvori, naar et Par Ting bragtes nær et andet Par,
en femte Ting umiddelbart opstod imellem dem. l en
saadan Verden vilde da to og to være fem.
Efter min Opfattelse har saavel den navnløse Retslærde
som Stuart Mill Uret heri. Men før jeg forklarer
hvorfor, maa det være mig tilladt at gøre Hr. Munster
opmærksom paa, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
