Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Oscar Levertin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oscar Levertin
323
Maaske lagde alligevel Oscar Levertins Originalitet
sig ful-dest for Dagen i hans Prosa. Han havde som
Essayist i sin Haand den Skønhedens Tryllevaand,
der bragte hvert Æmne, han syslede med, til at staa
forklaret for Læserens Øjne. Ogsaa som Lærd var
han Digter, ikke saaledes, at han lavede om paa det
Faktiske, men saadan, at han gjorde det tillokkende,
sjælfuldt, værdirigt.
Saadanne to Samlinger som Från Gustaf III’s dagar
og Diktare och drømmare fra 1896 og 1898 er rent ud
mønsterværdige. Vi har aldeles ikke Saadanne Essays
paa Dansk, samtidigt saa righoldige og saa poetisk
skrevne. Afhandlingen om Lucre-tius’ De natura er et
lille Mesterværk, i hvilket Levertin har sat sig ind
i den gamle romerske Digters Sjæleliv, som ingen med
Lucretios Samtidig har kunnet det, og hans forskellige
Afhandlinger om Bellman er rent ud beundringsværdige,
dels for det Overblik over evropæisk Literatur, der
udkrævedes for saaledes at finde Forbilleder til
Versifikationen i Fredmans Epistler, dels for den
Finfølelse, hvormed Bellman her er forstaaet til sine
inderste Fibre.
Levertin havde længe syslet med Rokokoen, havde
studeret den til Bunds paa fransk Grund som paa
svensk, i Kunst som i Literatur, og havde genskabt
den i fortræffelige Noveller; alligevel er det ikke
som Rokoko-Kender, men som den fine Elsker og Kender
af svensk Væsen og Sprog, at han saaledes har kunnet
trænge ned til Bellman-Poesiens Rødder.
I de senere Aar syslede Levertin med Linné, fordybede
sig i ham og holdt Foredrag over ham.
Skønt han vedblev at studere Kunstens Historie (han
holdt Foredrag om Dante, han skrev Bøger om de svenske
Kunstnere, der i det 18. Aarhundrede har virket i
Frankrig), saa tiltrak dog den rene Videnskab ham
stedse mere. Han sagde gerne, at i hans Øjne var Mænd
som Newton, som Linné, som Darwin de sande Filosofer,
de saakaldte Filosofer derimod Digtere. Maaske er af
den Aarsag hans lille Arbejd om Lucretius blevet saa
fortrinligt - dette Arbejde om Digteren, der inderst
inde var Tænker saavel som Kunstner, i Kundskabstørst
og Skønhedssans en Lionardos Lige, Grundlæggeren af
alle de naturvidenskabelige Lærdomme, som udfoldedes
af det 18. Aarhundredes Stormænd, BufFon, Diderot,
Condillac, Lamarck.
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
