Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
327
I den senere Tid er der i Danmark temmelig ofte hørt
Røster, der betegner Ibsens Dramer som allerede delvis
forældede. Det bør dog ikke glemmes, at Holberg i
sin Alderdom af de Samtidige betragtedes som aldeles
forældet. De anede ikke, at man halvandet Hundrede
Aar derefter vilde undres over de Stykkers Friskhed,
som forekom dem aflægs. Rimeligvis vil det gaa paa
lignende Maade med Ibsens. Naar de en Gang grundigt
er gaaede af Mode, vil de genopstaa som hævede
over Moden. De vil da blive holdte i Ære, først som
historiske Mindesmærker, dernæst som Livskilder, idet
det Væld, der laa dulgt i dem, bryder frem paany.
For den Slægt, der har oplevet Ibsens Kunst lige fra
Kongs-Æmnerne, er den bleven som et Stykke af Slægtens
eget Liv. Overfor de mange Mesterværkers Skaber nærer
Slægten Beundring.
For den Enkelte, der har kendt Ibsen personligt,
staaet ham nær og nydt godt af den sære og vældige
Ejendommelighed i hans Væsen, der kom til Orde
ogsaa udenfor hans Kunst, udmunder Indtrykket ikke
i kold eller varm Beundring. Han mindes mundtlige
eller skriftlige Udbrud, som satte afgørende Tanker
i Bevægelse hos ham selv, og har overfor denne store
Skikkelse og dette mægtige Livsværk ingen anden samlet
Følelse end en umaadelig Taknemmelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
