Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frits Thaulow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRITS THAULOW
(1906)
Frits Thaulow holdt ikke af, at man gjorde
Hentydninger til hans Skønhed; for en Mand var det
uvæsenligt at være smuk, og han mente med Rette,
at han sad inde med andre værdi-fuldere Egenskaber,
som der var mere Grund til at dvæle ved. De kunde
dog ikke bringe den i Glemme.
Han var en Pragtskikkelse, høj, anselig, en vel
proportioneret Kæmpe, og han havde det smukkeste
Hoved med glat brunt Haar, dejligt voksende kløftet
Skæg og blaa, rolige Øjne.
I Aarene 1870-71, da han som ganske ung Mand opholdt
sig i Kjøbenhavn, og først som Sørensens Elev, senere
som Drachmanns Elev og Kamerat lærte Marinemaleriet,
skulde man søge langt, før man fandt saa smuk en
Yngling. Han bar. naar han var ved sit Arbejd, en
tætsluttende Jakke og Knæbenklæder, saa han lignede
en ung Kunstner fra fordums Tid. Han var udgaaet af
et aandelig vakt, selskabeligt Hjem, hvor de Bedste
i Kristiania under Venstrebevægelsens Trængselstider
havde havt deres Tilhold, og hvor Bjørnson blev elsket
og forsvaret. Han var Kunstner med Liv og Sjæl, var
beskeden, altid naturlig; traf han en lidt ældre,
mere belæst og berejst Kamerat, paastod han, at han
ikke behøvede at forklare sig; den anden kunde sikkert
se igennem ham som gennem Glas.
Saa kom de Aar, hvor han udviklede sig, fandt sin
Ejendommelighed, begyndte at vække Opsigt ved sit
Talent og tjene Penge ved sin Kunst, og der kom
noget Sikkert og Selvherre-agtigt over hans Væsen. I
Slutningen af Halvfjerdserne ankom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
