- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
348

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Den ariske Race

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348 Den
ariske Race

Indhold kunde staa paa tyve Sider, Bøger, der
indeholder en enkelt lille tynd, gammel Tanke,
halvvejs triviel og halvvejs Vrøvl, læses med
Andagt, rnodsiges frygtsomt og anføres som
Avtoriteter. H. Chamberlains og Otto Weiningers
græsselige Pakker er Eksempler, (Naar den sidste i
Danmark ydmygelig bekæmpes, kaldes han haardnakket
for Weiniger).

Overfor slige tyske Klumper kommer Finots Bog som en
Befrier.

Han vover at sige den simple Sandhed om Gobineau,
der med sit Skrift om Racernes Ulighed, bragte det
første Hør, hvoraf saa meget moderne Hjernespind er
blevet spundet. Det var sandelig ingen Uretfærdighed,
der blev begaaet mod ham ved, at han i Frankrig i
levende Live blev overset som Tænker. Det Ry, han
vandt ved Richard Wagners begejstrede Tilslutning
og ved Wagnerianernes deraf følgende Dyrkelse, vil
vise sig at være et ganske forbigaaende Fænomen. Som
Digter er han i Frankrig selv neppe beundret af andre
end af Wagnersk paavirkede Kritikere, som Schuré,
og som Etnolog er han Vilkaarligheden selv. I disse
Dage er iøvrigt hans Fortrin og Mangler i lige Grad
komne til deres Ret ved det første udtømmende franske
Arbejde om ham, Robert Dreyfus’s: Greven af Gobineau7s
Levned og Profetier.

Skulde jeg i Finots righoldige Bog fremhæve nogle
Punkter, som særligt fortjener Opmærksomhed, saa
vilde jeg først nævne dette, at han har givet den
store Læseverdens Tro paa Eksistensen af Arierne som
et Urfolk, hvorfra Evropas Hovedfolk nedstammer, et
grundigt Stød, Videnskabsmændene har han ikke behøvet
at belære; thi allerede K. Hartmann har udtalt, at
«de saakaldte Ariere aldrig har eksisteret i Form
af et primitivt Folk, men kun som en Opfindelse
af Stuelærde* og allerede Virchow har hævdet, «at
Arieren, som stedbestemt Væsen, aldrig er blevet
opdaget.*

Finot gør Løjer med den Folketro, at Franskmændene
er et arisk Folk, nedstammende fra et Folkeslag,
der i henfarne Tider var bosat i Indien og Persien;
thi vi véd, at der boede Mennesker i det gamle Gallien
lige fra det quaternære Tidsrum. De Opdagelser, der
er gjorte i Klippehuler i det nordvestlige Frankrig
ligesom ved Seinens og Sonimeflodens Bredder,
beviser, at Mennesker har levet der i Selskab med
to store Elefantarter for over 200,000 Aar siden,
altsaa talrige Aarhundreder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free