- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
360

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - England og Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360 England og
Danmark

land og Frankrig efter Fachoda-Sammenstødet var
alle Friheds-venner en Kilde til Sorg.

Forsoningen mellem England og Frankrig, hvori Kong
Edvard personligt har saa stor Andel, har været en af
de glæde-ligste Begivenheder, den sidste Menneskealder
har bragt. Saa alvorlige har Bestræbelserne været
fra Englands Side, at endnu medens Delcassé var
Udenrigsminister, har den engelske Regering to Gange
søgt oprettet et Forbund med Frankrig, et Tilbud,
Delcassé mente sig tvungen til at afvise paa Grund at
Alliancen med Rusland. Efter hans Fald er Forbundet,
om end neppe skriftligt opsat, blevet en kraftig
\7irkelighed.

Og umiddelbart efter dets Indgaaelse, der har styrket
Englands Stilling i Evropa, har det paany bekræftede
og meget udvidede Forbund med Japan yderligere
befæstet Englands Stilling i Asien.

Det er en Selvfølge, at Englands Magtstilling
ikke indeholder nogensomhelst Fare eller Trusel
for os. Situationen fra for hundrede Aar siden kan
ikke mere vende tilbage. Vi kan kun nære Ønsket om
Englands Trivsel og Held. At forblive neutrale, synes
Forholdene at formene os. Det Forbund med Tyskland,
der ligger saa nær og var saa naturligt, det, som
selve Geografien anviser, lader sig jo ikke indgaa
uden at bringe os i Vassalstilling. Tilbage staar da
Forbundet med England, ifald England kunde tvinge
Tyskland til at finde sig deri. Intet Bedre kunde
hænde os end at staa under Englands Beskyttelse; var
den og fuld Frihed os sikret, vilde vor nu nærmest
nominelle Uafhængighed ikke være for dyrt et Offer
derfor. Er det Landsforræderi at mene dette, saa er
jeg for min Del Landsforræder.

Hvad der er i Danmark af virkelig politisk Kultur -
meget er det jo desværre ikke - det har vi for største
Delen faaet fra England, Parlamentarismens Ophav og
Hjemsted.

Paa det aandelige Omraade har engelsk Indflydelse
paa Danmark været dyb, i Oldtiden ikke helt uden
Gensidighed; thi saavel i den Kultur, der udgik fra
Alfred som i den, der udgik fra William Erobreren,
var der et dansk Element.

Lige fra den Tid, da Beowulf blev digtet (omtrent
750) og til vore Dage har engelsk Dannelse været i
Berøring med dansk. Hovedpersonerne i det ældste,
angelsachsiske Heltedigt er Danske eller Goter,
og det er ingen Tilfældighed, at det var en Dansk
(Thorkelin), som første Gang udgav Digtet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free