Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Zionismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
Zionismen
nedstammer fra Franskmænd, Østevropas tildels fra
Khazarer, der for Tusind Aar siden antog jødisk
Religion, og han forklarer de jødiske Typer af
Ghettoernes Indvirkning. I vore Dage har lærde
og skarpsindige Forskere som den franskskrivende
Goldstein eftervist den umaadelige Blodblanding,
af hvilken i Oldtiden den hebraiske Stamme fremgik,
og i den senere Tid er Forskerne tilbøjeligst til
slet ikke at antage Jøderne for Semiter. Saa Racens
Renhed er i ethvert Tilfælde et Gøglebilled.
Men nu har Zionismen mere og mere tilspidset sig om
den Paastand, at Jøderne endnu den Dag idag er en
Nation og som Nation maa kræve sin Stat - en Paastand,
der sætter sig ud over det i to Tusind Aar Hændte. Det
er især, naar visse larmende Middelmaadigheder som
Max Nordau optræder som Zionismens Ordførere, at
den faar rent ud frastødende Former, og desværre
synes det, som om han blandt Zionisterne stifter
Skole: en evindelig Pukken paa jødisk Nationalitet,
uafbrudte, haanende Udfald mod de Israeliter, der
er gaaede op i de Folkeslag, der har optaget dem
iblandt sig, højrøstede Forsikringer om, at Jødehadet
aldrig vil lægge sig, og at den Jøde, der kalder sig
Franskmand eller Englænder, er en foragtelig Person,
der fornegter sine Brødre. Det er kun naturligt, at de
store, jødiske Finansdynastier holder sig tilbage fra
en Bevægelse, der er saa ulogisk og ubehændig, og som
formelig udæsker til en Uddrivelse som eneste Svar.*
, Da Theodor Herzl i 1894 indledede Zionismen
ved Udgivelsen af sin Bog Jødestaten, var han,
der tidligere ivrigt havde bekæmpet Opfattelsen af
Jødedommen som Nation, endnu saa uklar over Sagen,
at han ikke vidste, om Argentina eller Palæstina
burde foretrækkes som Udvandringens Maal. Han søgte
dengang straks Forbindelse med mig, tog mig min noget
forbeholdne Holdning ilde op (og viste mig derefter
som Neue freie Presses Feuilleton-Redaktør ti Aar
igennem en Uvilje, der var overmaade følelig for
mig).
r Herzl var en betydelig, uegennyttig, meget ærgerrig
Mand, dog i ingen Henseende det uhyre Foretagende
voksen, hvis forgudede Chef han blev. En Del af
Østevropas troende Jøder opfattede ham efterhaanden
som en sand Messias, der vilde føre dem tilbage til
det forjættede Land. Han søgte under Kejser Wilhelms
Besøg i Jerusalem den tyske Kejsers Beskyttelse; han
opnaaede Avdienser hos Abdul Hamid, fik en tyrkisk
Orden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
