Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Tscherniaksagen - IV. Det sorte og det røde Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tscherniaksagen .
431
verer en politisk Anklaget til sandsynlig Tortur.»
Den Sætning er ikke skrevet i Hidsighed, men med koldt
Blod, og den er sand; derfor skulde den siges. Og jeg
er den Dag idag ikke sikker paa, at der i Sverig ikke
fandtes en underkøbt.
Jeg tør ellers rose mig af at være en høflig og
velopdragen Mand. Ikke en af mine svenske Bekendte
vil træde frem og vidne det modsatte. Men der er
Øjeblikke, hvor det gælder Sag, og da maa Høfligheden
vente.
I sit Stykke Hvad sig er Brandmajoren ? skriver
Søren Kierkegaard: «At et Menneske, naar han paa
nogen Maade har, hvad man kalder Sag, Noget, han
for Alvor vil - og der da er Andre, som sætter sig
til Opgave at modvirke, forhindre, skade - at han da
maa tage sine Forholdsregler mod disse hans Fjender,
er Enhver straks opmærksom paa. Men at der gives en,
om man saa vil, skikkelig Velmenen, der maaske er
langt farligere og ligesom beregnet paa at forhindre,
at Sagen i Sandhed bliver Alvor: er ikke Enhver straks
opmærksom paa.
Saaledes ogsaa ved en Ildebrand . . . hvad siger
Brand-Majoren? Ja ellers er Brand-Majoren en meget
behagelig og dannet Mand; men ved en Ildebrand er han,
hvad man kalder, grov i sin Mund - han siger eller
rettere han brøler: «Aab, rejs ad hele Helvede til
med samt Eders Stripper og Pibesprøjter!»
Der er Tider til Komplimenter, og der er Tider,
hvor det er Alvor.
II
I Svenska Dagbladet vævede en Hr. Stridsberg i
Anledning af min Artikel Spalte op og Spalte ned
om mig som politisk Kandestøber. Stadigt hed det
Brernenfeld-Brandes. Indfaldet var, som man ser,
nyt og godt. Jeg har sjældent læst noget mere
imbecilt. Det maa dog tilføjes, at Slutningen maaske
var meget aandfuld; jeg kom ikke igennem det Hele.
Jeg skrev ikke en politisk Afhandling, og jeg gav
ikke Svenskerne Raad om, hvorledes de skulde styre
deres egne Anliggender. Jeg forsøgte at frelse et
Menneskeliv.
Imens drøftede de svenske Journalister min
Afstamning. Havde disse kristne Sjæle havt den
barmhjertige Samaritan for sig, vilde de visselig
have ladet den Mishandlede ligge; men de havde givet
sig til forargede at drøfte Samaritanens Oprindelse
fra et tvetydigt Folkefærd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
