Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Tscherniaksagen - IV. Det sorte og det røde Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tscherniaksagen
435
Da Tscherniak blev frigivet, modtog jeg et anonymt
Brev fra Stockholm (undtagelsesvis uden Skældsord),
hvori det hedder:
Advar Tscherniak! En fransk Detektiv afrejste samtidig
med ham fra Stockholm. Frigivelsen fra det svenske
Fængsel er antagelig beregnet, er alene en lille
Omvej, og den sikkert uskyldige Tscherniak befinder
sig snart i Ruslands Torturkamre.
Jeg laa syg paa Hospitalet i Kjøbenhavn, Tscherniak
var allerede undervejs, og der var intet for mig at
gøre.
Senere, da den Ulykkelige var død, kom med samme
Haandskrift et nyt Brev:
Desværre gik min mørke Anelse i Opfyldelse, og De
naaede ikke til velvilligt at beskytte den forfulgte
Tscherniak.
Dagen efter indløb højst betegnende for Hadskheden,
der end ikke standser overfor Døden, blandt andre
anonyme Breve et, hvori det hedder:
Lågg icke din långa judenåsa i våra affårer; eljest
kan det hånda. att [någon Svensk klipper af den. Sedan
kan du taga din van Branting under armen, ty åfven
han blir nog nåselos - ni kunna ju resa till Antwerpen
och blåsa lif i Tscherniak.
Jeg skal blot tilføje, at jeg, det jeg véd, aldrig
har set «min Ven» Branting for mine Øjne. Jeg har
kun i Afstand fulgt hans djærve Optræden og med et
lille Suk indset, at i Sverig kan Frisindet neppe
regne med andre end med Socialdemokrater. De svenske
Forfattere har, saavidt jeg véd, holdt sig ganske
udenfor Debatten.
Jeg drømte, jeg var om Bord paa .et Skib, der langsomt
i Taager bevægede sig hen over fæle sorte Vande. Hvor
sejler vi? spurgte jeg Kaptejnen. - Paa Dumhedens
sorte Hav, lød Svaret. - Vandet syntes ikke dybt;
jeg følte en Uro for, at Skibet kunde skure mod
Grunden. Et Par Matroser, der stod agter i Skibet,
kastede Loddet ud. Linen løb og løb, men naaede ikke
Bund. - Der er langt til Bunden, sagde Kaptajnen,
vort Lod naaer den ikke.
Jeg sov ind og drømte paany, jeg var
om Bord paa et
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
