Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Boulogneskoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i Paris
459
Vi elsker Klarhed som De, og vi finder ikke os
selv dunkle. Der gives en Art fornærmelig Klarhed,
som vi undgaar. Naar man vil forklare Tingene altfor
tydeligt, tager det sig ud, som ansaa man Læserne for
Dumrianer. Vi véd, at De er gode Hoveder. I Fald De
undertiden finder os dunkle, saa sig til Dem selv:
de er overbeviste om, at vi er meget intelligente
Folk. Maaske ser vi ogsaa en Gang imellem Dybder,
meget indviklede Sjælstilstande, som vi ikke kan
beskrive med fuld Gennemsigtighed.
Meget ofte synes vi Dem kun dunkle, fordi vi er
daarligt oversatte. En Oversætter, der ikke har
grundigt Kendskab til det fremmede Sprog, gengiver
enhver Forfatter dunkelt.
Der har forøvrigt været et Tidsrum, hvor den
moderne Poesi i Frankrig ikke netop glimrede ved
Klarhed. Mallarmé og hans Skole attraaede ikke
Klarhed, og er ikke altid forstaaelige for os. De er
i ethvert Tilfælde dunklere end vore nordiske Poeter.
Vi forsøger i Norden at lære af alle Civilisationer
og vi er Elever af den franske Civilisation som af de
andre. Jeg sagde Dem, at endog Scribes Teknik havde
gjort Indtryk paa en Mand som Ibsen. Jeg selv er en
Lærling af Deres Mestere; forholdsvis dog i ringe Grad
af dem, med hvem man altfor ofte sammenkobler mit Navn
i Frankrig. Taine var mig personligt meget kær, da jeg
saa og omgikkes ham før Rædselsaaret. Jeg beundrer ham
endnu oprigtigt; men selv dengang antog jeg kun faa af
hans Ideer; siden da har jeg ikke mere sysselsat mig
med dem. Man bør aldrig gense de Ideer og de Kvinder,
i hvilke man forelskede sig tyve Aar gammel.
Det gamle Frankrig var en Smule fjendtligt mod de
Fremmede. Den Fremmede var Fjenden; det latinske Ord
hostis havde, som De véd, to Betydninger. Men efter
det er kommet det unge Frankrig, og man kan sige,
at den franske Ungdom, der er saa smukt repræsenteret
her i Aften, er en Ungdom
uden Fordomme, eller næsten uden Fordomme.
’
.
Det er ikke et ubetinget Fortrin. De kender Problemet
i Ren a ns Præsten i Nemi. Han frigør sine Landsmænd
for deres Fordomme, men formindsker nødvendigvis
samtidigt deres Nationalhovmod, og svækker dem derved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
