- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
465

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Rustale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rustale
465

Fritænkeriet er her Enkeltmands Sag, Fritænkerne udgør
ikke noget politisk Parti. Selv vore Socialdemokrater
følger det forsigtige Løsen: Religionen er Privatsag.

Allermindst er da Fritænkerne her, som i
de romanske Lande, organiserede i en ’stor
Association, Frimureriet, uden hvis Støtte det
f. Eks. havde været umuligt at skille Stat og Kirke i
Frankrig. Hos os er Frimurerne - synes det - i dybeste
Hemmelighed en yderst from, gensidig Beskyttelses-
og Forsørgelsesforening, der med selve Kronprinsen i
Spidsen virker i Løndom til Bedste for Urtekræmmere,
der trues med Fallit, eller for Embedsmænd, der
trænger til Protektion.

Hvad Udsigter Frihandelen har i Danmark, vil være
Dem bekendt. Vi beskattes grundigt til Bedste for i
Regelen ret middelmaadige, nationale Fabriker.

Alt i alt er vel de eneste Gomposita af Ordet Fri,
som har gjort Lykke: Fripladser, Fribilletter og
Frieksemplarer.

Svend Leopold har moret sig med at udkaste
Miniatyr-portræter af vore, Oldenborgere, der,
uden at være drevne ud i altfor vild Karikatur,
er meget lystige. Nogle er der jo, hvis Humor det
ikke er vanskeligt at se, som Christian V, VI,
VII - men Spøgen bliver bedre, naar man vælger de
ypperste og mest populære. Tag Frederik VI, der blev
tilbedt. Han førte Danmarks Syvaarskrig mod England
indtil Statsbankerot. Da Krigen truede 1807, havde
man den Tro til ham, at han vilde vade i Englændernes
Blod som Moses gennem det røde Hav. Det er ikke en
gal Nationalist, men Oehlenschlager, som

siger det:

Ha stolte Brite, mindes du, med hvem du frækt vil
stride? Tror du ej, Danmark ejer nu en Lodbrog,
en Jernside?

Nu kommer Fredrik stærk og brav

i blanken Panserplade,

En Moses gennem røde Hav

af Briters Blod at vade.

Som bekendt flygtede Frederik til Rendsborg, da
Englænderne laa for Kjøbenhavn.

Oehlenschlager var øjensynligt tilbøjelig til
Overvurdering af Frederik VI. Efter en Svingning er
vi nu vendte tilbage til hans Tid.

G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free