Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Rustale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
Rustale
Til et Monarki hører et Aristokrati, og vi har
ogsaa et; det udgøres af dem, der har den Sum:
4000 Kroner om Aaret. Dette Aristokrati har da det
beskedneste Grundlag, som noget Faa-inandsvælde paa
Jorden har havt eller kan have. Og læg Mærke til
det Enestaaende, at det her til Lands paa Forhaand
anses for givet, at naar man har naaet de 4000 om
Aaret, er man som Landstingsvælger højkonservativ,
er imod ethvert Forsøg paa Ændring eller Forbedring
af det Bestaaende. Derfra gaar man ved Valgene ud,
og deres Udfald bekræfter uvægerligt Formodningen.
Vi lever i en Tid, hvor store Omvæltninger foregaar
i den politiske Verden. Og sker der lidet eller
intet glædeligt herhjemme, saa er det en Trøst, at
Intet afhænger af, hvorledes det ser ud hos os. Vore
Fortrin kommer os selv til Gode, vore Mangler er kun
os selv til Skade. Giver vi et daarligt Eksempel,
er det usandsynligt, at nogen følger det. Vore
Højstbeskattede vil neppe nogensteds stifte Skole.
Hvis Nogen nu af slige Grunde skulde være tilbøjelig
til ikke at sætte Danmark højest blandt de vel
udviklede Lande, saa henviser man blot til Landets
Lidenhed og Indbyggernes Faatallighed. Man svarer som
Nordmanden fra Frederikshald svarede Nordmanden fra
Bergen. De sejlede i Regnvejr ind ad Bergens Fjord,
og Bergenseren sagde, for at imponere sin Landsmand:
De véd, Bergen er den By i Verden, hvor det regner
mest Manden fra Frederikshald, hvem dette ærgrede,
svarte: I Proportion til Folkemængden regner det lige
saa meget i Frederikshald.
I Proportion til Folkemængden har vi lykkeligvis
adskilligt, vi kan rose os af.
Valdemar Poulsen viste mig for nogle Uger siden sin
sidste Opfindelse, visselig en af de største, som
Heinrich Hertz’s Opdagelse af Væsensligheden mellem
elektriske Bølger og Lysbølger har muliggjort.
Han sammenlignede Marconis Telegrafering, som
bestaar i at lade Gnist paa Gnist udspringe fra
en Leydener-Flaske, med et Kanonskud, der bringer
alle Ruder til at klirre; Bølgerne forplanter sig
ud i Rummet, saa det Telegraferede kan opsnap-pes
overalt. Selv har han løst Problemet at frembringe
kontinuerlige, elektriske Bølger, der ligner en
fortsat Tone; han har naaet til 500,000 Svingninger
i Sekundet, medens man før kun kendte 30-40,000,
og har derved formaaet at give Telegraferingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
