Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Tale
i London
Folkets aarvaagne Samvittighed, som Samvittigheden
er den Enkeltes aarvaagne Selvkritik.
Nu trænger vi til Selvfølelse. Vi trænger ikke
til Forfængelighed. Vi tør ikke blive som de smaa
Folkeslag, der Dag ud, Dag ind er sysselsatte med at
indregistrere den Ros, Andre yder dem. Vi indbilder
os kun altfor gerne, at «Verdenspressen» har sine Øjne
henvendte paa os. Den sunde Selvfølelse afhænger ikke
af Andres Dora, men af Bevidstheden om indre Kraft,
og den styrkes hos et Folk, naar det mindes, hvad
ypperligt og sjældent det har frembragt.
De kender alle sammen vore store Navne; vi behøver
ikke at slide paa dem ved at nævne dem, og de behøver
ikke at nævnes for at lyse som Stjerner paa vor
Himmel.
Som sagt, vi har de Navnkundige tilfælles. Men
det, som stærkest forbinder og forener os, det
er de Navnløses store Frembringelse, Sproget, som
det er blevet udviklet og fuldkom-mengjort af de
Navnkundige.
De Lande er at beklage, der har to kæmpende Sprog,
som Finland eller Norge. 17. Maj sagde den norske
Udenrigsminister, jeg anførte, ogsaa dette: «Lad mig
nævne det dybeste oationale Spørgsmaal: Rejsning,
Udformning og Anvendelse af vort eget norrøne
Tungemaal i dets moderne Skikkelse*.
Det skal rejses imod det Dansk-Norske. Vi har
lykkeligvis ikke den nationale Opgave at skulle
udforme et Sprog mod et andet. Vi har kun ét.
Det er dette Sprog, hvorpaa vi først og fremmest
kender hverandre. Det er Sproget, som det nationalt
gælder om at bevare, hvor det tales af Danske
udenfor Danmark, dels hinsides Grænsen under Tryk
af et fremmed Tungemaal, dels af udvandrede Danske
rundtomkring paa Jorden.
De store Folk har dannet mægtige Foreninger for deres
udvandrede Landsmænd. Italienerne har Dante-Alighieri
Forbundet, Tyskerne har Almindelig Tysk Skoleforening,
Franskmændene har r Alliance francaise.
Vi Danske har Ingenting.
Hvorsomhelst Italienerne befinder sig paa Kloden,
i Argentina eller Nordamerika, har den hjemlige
Forening et Øje med dem. Den tyske Forening holder
den nationale Bevidsthed oppe hos alle Tysktalende
i Evropa som udenfor Evropa.
Uden nogen ydre Støtte har Franskmændene i Canada
bevaret fransk Sprog og Kultur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
