- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
484

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Dr. Barth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

484 Tale til
Dr. Barth.

hvor saa mange fornemme Meier’e, der skriver deres
Navn med d, har hjemme, gaves der dog ogsaa Mænd med
andre Navne som Gildemeister og Fitger og Lammers,
Statsøkonomen og Menneskevennen. Da der den Gang
fandtes en filantropisk Kvindesagsdame ved Navn
Lina Morgenstern, kaldte Spotterne Lammers Linus
Morgenstern, men han blev ikke ringere for det.

De havde imidlertid som ung Hedspore i Bremen de
vak-reste Mænd til Venner og Beundrere, og disse
sjældne Mænd ærede Dem med deres højeste Tillid.

Da jeg først saa Dem i Berlin, sad De i
Toldtarif-Udvalget, og da dette Udvalg bestod af 15
Medlemmer, og da De repræsenterede den fornuftige
Anskuelse, saa havde De ved hver Afstemning én Stemme
for Dem - Deres egen - og 14 imod Dem.

Jeg tror, at dette Forhold er forbilledligt og
sindbilledligt for enhver fornuftig og selvstændig
Mands Liv, altsaa ogsaa for Deres, En mod Fjorten,
det er det fornuftige Menneskes Stilling her paa
Jorden. Jeg vil nødigt overdrive. Jeg véd, der gives
Tilfælde, hvor Den, der vil det Rette og siger det
Sande, snarere har 14,000 imod sig end 14. Men Deres
Lod den Gang turde dog være den normale.

Ikke desmindre er De overbevist Demokrat, hvis Iver
for at skaffe Flertallet den afgørende Magt aldrig er
bleven slappet. Det kan man kalde at være den sande
Idealist i Politiken, som ogsaa Aviserne stadig kalder
Dem.

De véd jo nemlig, at Udviklingen skrider meget
langsomt frem, men at det er Udviklingen, hvorpaa
Alt kommer an.

De har selv sagt: Livstilfredsstillelsen er ikke at
søge i det gode Udfald, men i Handlingen selv.

Og De tilraaber de Andre: Selv hvis det var sikkert,
at I ikke naaer til at se Eders Ønsker opfyldte, selv
hvis det stod fast, at I ikke kom til at opleve Sejr
for Eders Grundsætninger, saa arbejd alligevel! Thi
Bevægelsen er Alt.

De har ikke sjældent set Deres Medstræbendes og
Tilhængeres Antal formindskes, men De har altid
begyndt forfra paany. Set sub specie æterni er De
som Livet o’g som Kærligheden: un grand recommenceur.

Og nu er De kommen til os for at forkynde os Deres
gode politiske Budskab.

I Aarevis har man i Danmark levet med en
sprængt For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free