Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Dr. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 Tale til
Dr. Barth.
III
<k
Det turde være første Gang, at en tysk Politiker er
bleven fejret i Kjøbenhan.
Som fri Mand og som Frihedsven repræsenterer De for
os det Tyskland, vi elsker.
Og hvad niere er: De repræsenterer for os det
Tyskland, af hvilket vi gerne vilde vurderes.
Det Tyskland, vi elsker, er umaadelig stort.
Det er det gamle Tyskland, Kants, Goethes og
Beethovens, det nyere Tyskland, Heines, Schopenhauers
og Wagners, det moderne Tyskland, Nietzsches,
Hauptmanns, Schnitzlers og Klingers - Videnskabens
og Kunstens Tyskland.
Dog især repræsenterer De os Schillers Tyskland,
det retfærdige, det frihedselskende, det Frihed
skænkende.
Dette Tyskland er ikke umaadelig stort; men det er
det, oin hvilket vi ønsker, det skulde sætte nogen
Pris paa os.
De, Hr. Doctor, anerkender vor økonomiske
Udvikling. Bortset fra den, kender De os kun i
Oversættelse, mens vi har det Fortrin at kende Dem
og Deres Lands Frembringelser i Originalen.
Det er desværre en græsselig Maade at være kendt paa,
denne gennem Oversættelser. Især for os Danske. Vi
har ikke vor Styrke i Musik eller Metafysik eller
Matematik, hvor Sproget ikke har nogen Betydning. Vort
Væsen er uadskilleligt fra vort Sprog. Hvad de
gamle hollandske Malere var ved Farvebehand-lingen,
det er vi ved Sprogbehandlingen. Alt, Duften og
Farve-sammensmeltningen, gaar tabt i en Oversættelse
som i et Litografi.
Derfor er vort Sprog os saa dyrebart.
Derfor smerter det os saa stærkt, naar det i
Sønderjylland fortrænges og undertrykkes.
Derfor er vi Dem taknemmelige for at De i den værste
Undertrykkelsens Tid antog Dem vor Sag.
Størrelsesforholdet mellem Tyskland og Danmark er det
mellem Ørnen og Lærken. Men Lærken er intet uden sin
Sang.
For otte Aar siden blev jeg kraftigt angrebet,
atter og atter, i et fortræffeligt tysk Tidsskrift,
hvorom De maaske har hørt tale - det hed Die Nation -
fordi jeg i Budapest havde sagt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
