Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Indledningstale ved Association Internationale's Kongres i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledningstale
507
fatteren en Indtægt. Disse betragtede endnu under
Ludvig XIV den Tanke, at gøre sig deres Arbejde
indbringende, som uværdig. Boileau har disse Vers:
Måls je ne puis souffrir ces auteurs renommés qui,
dégoutés de gloire et d’argent affamés, mettent leur
Apollon aux gages d’un libraire Et font d’un art
divin un métier mercenaire.
Saaledes følte endnu Byron ved Begyndelsen af sin
Løbebane, han afslog da de Honorarer, han senerehen
fik god Brug for.
Skal man nævne et Tidsrum, hvor Konger og Fyrster
ansaa det for en Pligt at støtte Geni og Talent, saa
nævner man gerne Ludvig XIV’s Tid, fordi den Idé da
var trængt igennem, at Skribenter og Kunstnere burde
nyde Aarpenge.
Og hvor ynkelig var saa alligevel ikke da i
mangfoldige Tilfælde Geniets Stilling!
Hvor beklagelig var ikke La Bruyére under hans Ophold
i Hertug Louis af Bourbons Hus, hvor han først var
Lærer, senere til Selskab, altid dybt underordnet. Man
har ikke glemt, hvorledes Digteren Santeuil, hans
Medtjener, døde - af en Pris Tobak, som man med en
stor Herres overlegne Skemt havde rystet ud i hans
Glas.
Corneille, der i sin Tid havde mistet Kardinal
Richelieu’s Naade, fordi han tillod sig nogle
Ændringer i det Udkast til en Tragedie, det var
blevet ham paalagt at udfylde, var i sin Alderdom saa
fattig, at en Ven saa ham, 73 Aar gammel, gaa ind i
en Skomagerbutik og faa sin Sko repareret, mens han
ventede, da han ikke besad mere end dette ene Par.
Au coin du carrefour, auprés d’un savetier
Piéd nu, le grand Corneille attendait son soulier.
Og Corneille var dog ingenlunde forsømt af Ludvig
XIV.
Hvor nær tog ikke Racine sig en Uvilje, som Kongen
fattede imod ham af politisk Indbildskhed.
Digteren, som er Hofpoet, rangerer aldrig meget over
Hofnarren.
Selv om han ikke som Tasso forvirres ved Hoffet eller
som Camoens forvises fra Hoffet, men hædres der,
saa betaler han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
