Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Indledningstale ved Association Internationale's Kongres i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
Indledningstale
den Naade, han nyder, med tomme Lejlighedspoesier
eller Festdigte, som de talrige, der endog i en
Goethes Værker optager en altfor stor Plads.
I Renæssancens Begyndelse er for de bildende Kunsters
Vedkommende Forholdene sundere og bedre. Det er Lavene
i Florents, som gør Bestillinger hos Donatello;
det er Byraadet, som foranstalter Kappestrid om
Udsmykning af en Raadhussal. Men under Højrenæssancen
er Kunstnerne henviste til Paverne og Fyrsterne. Vi
ser Michelangelo i Julius II’s Tjeneste arbejde under
evige Vanskeligheder for at faa de Penge, som skyldes
ham, og som han har nødig, senere i Medicæernes
Tjeneste arbejde for dem, han betragtede som sin
Fødebys Ulykke, dens Friheds Mordere. Maleren kan
aldeles ikke undvære Beskytteren, der giver ham Penge,
til hans Kunsts Materiale. Tizian faar for Madonna
di Ca Pesaro 96 Dukater for Maleriet og desuden
udtrykkelig til Lærredet 6.
Spaniens store Velasquez kunde kun eksistere som
Hofmaler og maatte male talrige Portræter, som
sandsynligvis kedede ham glubsk, for at faa Lov til
nu og da at male, hvad han lystede.
Imidlertid - havde ikke han som Tizian, Holbein,
Rubens, Van Dyck været knyttet til de højeste i
Samfundet, saa havde de ikke malet de Portræter af
Tidsalderens ledende Personligheder, der for os er
saa interessante. De lavere Klasser bød dem da ikke
Saadanne udprægede Individualiteter, i Grunden kun
Typer. Saa maa vi til Gengæld finde os i, at de har
malet meget vedtægtsret, som Rubens malede for Henrik
IV.
Men ved Siden af de Kunstnere, der havde Lykken med
sig og opnaaede stadig Varetægt, hvor mange af de
ypperste er ikke endte med at forsmægte i Armod.
Hvem mindes ikke Rembrandts Skæbne. Ringe var Prisen,
som selv i hans gode Tid gaves ham for disse Billeder,
hvoraf et enkelt nu er langt mere værd end hvad
Rembrandts samlede Kunst indbragte ham hans Liv
igennem, medens andre - som Nattevagten - overhovedet
ikke mere er i nogen Pris, fordi den hollandske
Regering ikke for nogensomhelst Sum vilde sælge dem
eller kunde være bekendt at sælge dem. Saa, som ældre,
da han var ypperst, gik han af Mode, blev overstraalet
af Malere, der ikke kan nævnes i samme Aandedræt som
han, maatte sælge Alt og døde i dybeste Fattigdom.
Hvor store Fremskridt der end er giort siden hans
Tid, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
