- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
517

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Dansk-Amerikanerne i Aarhus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

delvise Stammeslægtskab men især Sprogfællesskabet, som udøver
sin Tiltrækning.

Vi lever i den store Kolonisations, de store
Folkesammenslutningers og Masse-Alliancernes Tidsalder. Det begyndte i
forrige Aarhundrede med Dannelsen af Enhedsstaterne Italien og
Tyskland, hvori en Mængde Smaariger gik op. Derefter udvidede
de store Magter sig paa overvældende Maade, delte Afrika og
vidtstrakte Omraader af Asien imellem sig. Tyskland og Frankrig
erhvervede — som England, Rusland, Portugal og Holland længst
havde gjort — Riger udenfor Evropa, der var langt større end
Moderlandet. Hvad der blev tilbage som evropæisk Lokalstat
og dog vedblivende vilde hævde sig, stræbte med større eller
mindre Held efter Udvidelse, som Østerrig.

Alle Folkegrupper attraaede Indtræden i mægtige Forbund af
vekslende Art. Og bag Bestræbelserne laa hyppigt
Stammefællesskaber; Panlatinisme, Pangermanisme, Panslavisme.

Kun i det skandinaviske Norden har Bevægelsen været
aldeles modsat, lige stik imod Tidens Strøm.

De tre smaa nordiske Riger er dybere adskilte end
nogensinde før, siden de krigedes indbyrdes. Der er Spænding mellem
Norge og Sverig, mellem Sverig og Danmark. Den nationale
Splittelse er i Norden desuden sproglig indenfor de enkelte Lande, i
Norge paa Grund af Landsmaalet, i Finland paa Grund af Sprogstriden.

I det lille Danmark er Opløsningsbestræbelsen universel.
Island vil ikke længer have andet end Kongen tilfælles med
Danmark; Færøerne, saa smaa de er, stemmer i med. I
Danmark selv er det pludselig blevet meget finere at være Jyde end
at være Øbo, endsige Kjøbenhavner. Fra tyske Aviser optages
i jyske Blade, at Jyderne alene er Vikingestammen. Kun Jyden
har Amerika til Nabo og ser i Lille Belt et Verdenshav. Det
er oversat fra Tysk, men hvor lifligt det klinger og hvor
hjemligt! Vidste man ikke bedre, skulde man tro, det var eksporteret
først, og derefter importeret.

I Danmark staar Landet mod Kjøbenhavn, og overhovedet
staar Partierne saa skarpt imod hinanden, at det formelig er i
en Tone af Triumf, enkelte forkynder Umuligheden af
nogetsomhelst Landsforsvar.

Naar Talen er om et Folks Selvforsvar, er der dog kun
den ene Ledestjerne, at Folket maa gøre det Yderste, det evner.
At attraa «et passende Forsvar» er komisk. I denne Sag nytter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free