Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Dansk-Amerikanerne i Aarhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Tale til
Dansk-Amerikanerne
men umiddelbart paa dem og derefter opad gennem
Klasserne. Med sit Væsens underlige Blanding af Kaos
og Kosmos er han særligt amerikansk.
Grundigt amerikansk er ogsaa den Mand, som efter
almindeligt Omdømme er Fristaternes ypperste og
fineste Aand, Ralph Waldo Emerson. Han mangler
adskilligt i at være en stor Skribent, staar tilbage
for sin engelske Samtidige og Beskytter Carlyle, men
han var mer end en Skribent, han var en Tilskynder og
Inspirerer af andre Mænd, der tilsidst strakte sit
Scepter ud over hele Unionen. Hans Virkning vilde
næsten have været den samme, om han ikke havde havt
Bogtrykkerpressen til sin Raadighed. Saa vidt rakte
hans mundtlige Ord gennem offenlig Tale; saa dybt
bevægede og saa afgjort bestemte hans mundtlige Ord
gennem privat personlig Paavirkning. Man husker,
hvordan en eneste Sætning af ham støtter og styrker
Walt Whitman, denne: «Jeg hilser Dem ved Begyndelsen
af en stor Løbebane..»
Og paa samme Tid som han var den inspirerede og
inspirerende Seer, var han den kloge Yankee, der
forstod at varetage sine Interesser, og desuden
Mønsterborgeren med den patriotiske Idealisme.
Han bliver ikke træt af at anføre Platon; men havde
Platon ikke levet, var han rimeligvis bleven den
samme Mand. Derimod ikke, om George Washington ikke
havde været til. Han er trods sit Lærlinge-Forhold til
Evropa og trodt sine gentagne Rejser til Evropa helt
igennem amerikansk. Og han er det uden noget Forsøg
paa affekteret Originalitet. Han véd saa godt som
nogen, at to og to paa begge Sider af Atlanterhavet
er fire.
Der er mellem Nordamerikas klassiske Digtere en, som
staar i et særlig nært Forhold til det skandinaviske
Norden, Longfellow naturligvis. Man har sagt oin ham,
at han i Grunden hører hjemme i den svenske Literatur
mellem Tegner og Rune-berg, og han har af Finnernes
Kalevala faaet Idéen til sin Hia-watha og til det
kønne Versemaal, hvori dette Digt om Indianerne er
skrevet. For os Danske har han størst Interesse ved
sin mesterlige Omplantning af Nationalsangen, Ewalds
«Kong Ghristian», paa Engelsk. Hvor nær kom han ikke
Sortladne Hav! med Dark rolling sea!
Longfellow turde være den eneste af Fristaternes
klassiske Forfattere, der har havt et Forhold til
nordisk Kultur og Kend-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
