- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
522

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Dansk-Amerikanerne i Aarhus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

522 Tale til
Dansk-Amerikanerne

Dem med sine smilende Østersøskyster, med sin strenge
Vester-havsstrand - og De hører Bølgernes Skvulpen. De
ser for Dem vore Skove, som vi omfatter med noget af
den Dyrkelse, hvormed man i Oldtiden tilbad hellige
Træer, de rige Kornmarker, Byerne med de røde Tage,
og De sporer, hvad stærkest kalder Erindringen
frem, Lugten, Skovenes Lugt, Strandens Lugt. Mindet
bemægtiger sig Deres Sanser.

Menneskene i Hjemmet dukker op. De tænker paa Deres
Kære, De har i Behold i det Fjerne, og paa Deres Døde,
som Hjemmets Jord har i Behold.

Et Erindringsbillede rejser sig af Danmark som Rige,
rørende ved dets udsatte, truede Stilling, og af
Danmark som aandeligt Hele, som historisk Skabning,
der faar Holdning ved Alt, hvad der har været af
Værdifuldt her i Landet. Da rejser de store Døde
sig af deres Grave for Blikket, alle de, der har
formet og tildannet, forøget og beriget, rustet og
smykket denne Lilleverden, Danmark, alle de, hvem
det skyldes, at Landet lever, trives og paa enkelte
Omraader indtager den første Plads.

Det er dette Danmark, De elsker. De elsker det,
fordi det er det Land, De til Gavns forstaar; thi
man elsker kun ret, hvad man fuldt forstaar.

De elsker det, som man elsker sin Moder.

De elsker det, som man elsker sig selv. Thi Ingen
af os Danske vilde være den, han er, uden Danmark,
heller ikke de Mænd og Kvinder, der længst er bosatte
Hundreder af Mile herfra.

Saa meget mere velkomne er De da i Hjemmet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free