Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Christian
Winther
værende Kronprinses Forlovede, den mecklenborgske
Prinsesse, i Dansk, at han giftede sig noget over
halvhundrede Aar gammel, 1851 modtog en Aarpenge som
Digter, senere foretog flere Udenlandsrejser og døde
i Paris den 30te December 1876. Jeg kan da altsaa
ingen nye Oplysninger meddele om Forholdet mellem
Digterens Liv og hans Værker. Hvad jeg paa disse Blade
vil forsøge, er at give nogle Studier over selve hans
Poesier og dermed nogle Grundrids til Portrætet af
et dansk Digteraasyn, der er enestaaende ved Skønhed
og Finhed.
I
Naturopfattelsen
Et Folks Literatur er dets Selvbevidsthed. Alt som
Literaturen udvikler sig, bliver Folket sig stedse
flere af sine Ejendommeligheder, stedse mere af sit
Liv, sin Historie og sine Sæder bevidst, og paa et
givet Kulturtrin indtræder da ogsaa den Naturskønhed,
der omgiver Folket og er en Del af dets aandelige som
af dets fysiske Ejendom, i dets Bevidsthed som Noget,
det tilbunds forstaar og kender og nyder. Chr. Winther
har ved en digterisk Erobring skænket vort Folk
et stort Omraade af dets egen Natur, som det endnu
ikke aandeligt havde taget i Besiddelse. Han har set
paa disse vore Naturomgivelser med saa digterisk og
oprindeligt et Blik og har opfattet dem saa sandt
og simpelt, at vi nu allesammen ser med hans Øjne
og Ingen af os kan udmaale, i hvor stor en Gæld
vi staar til ham derfor. Det synes en let Sag at
have Øje for Skønheden i en Natur, der er saa lidet
hemmelighedsfuld, saa klar og aaben som vor. Det
synes saa for os. Men man bør ikke glemme, at det
har varet lige til dette Aarhundrede, før denne Natur
opnaaede sin Forklarelse i Poesi eller som man ogsaa
kunde udtrykke det, før denne Naturs Poesi blev set
og følt saaledes, at Følelsen gav sig Luft i Ord,
der synes rene Spejlinger af dens Genstand, Ord, der
hverken er for vide eller for snevre, som ikke drager
en eneste Genstanden uvedkommende Mindelse eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
