Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Christian
Winther
Vi folded ud vor Knop
Og vokste sammen op,
Men Stormen snart vort spæde Løv adspreder.
Dog af vort korte Liv
Har Kærlighedens Bliv
Jo skabt en salig Sum af Evigheder.
De første to Linjer udtaler i deres skønne
Simpelhed Betingelsen for den egenlige Naturerotik,
indeholder Hemmeligheden ved den Natursympati, der
endnu ikke er hidset af Civilisationens berusende
Elskovsdrikke. Saaledes elskede Paul og Virginie,
opdragne af samme Moder, dannede alt som Børn af
samme Naturomgivelser og udstyrede med beslægtet
Ydre, med samme Tilbøjeligheder, Drifter og Vaner,
udrustede med alle Betingelser for at forstaa
hinanden fuldt og fra Grunden af og altid udvikle
sig i gensidig Overensstemmelse med hinanden. I
Sammenligning med Elskoven mellem to forskelligt
anlagte, forskelligt opdragne og uensartede Stedbørn
af det store vulkanagtige og fordærvede europæiske
Samfund, er denne Elskov mellem Naturens Børn hvad
Mælken er i Sammenligning med den stærkeste Vin. Hvor
naturlig er den ikke for to Planter, der er opvoksede
paa samme Jordbund, stærk uden Heftighed og ét med
Plantens hele Liv!
De fire sidste Linjer i Strofen indeholder en hel
Livsfilosofi - thi ogsaa Christian Winther har sin,
hvor lidet han end har plaget sig med Tankebygninger -
og det den samme Filosofi, hvori saa store og dybe
Tænkere som Spinoza og Feuerbach er havnede. Faren
for at blive pedantisk er stor, naar man nævner saa
tunge Navne i Anledning af saa henaandet et Digt;
men jeg vU trodse den for at forklare min Mening. Der
er Steder i Feuerbachs Gedanken iiber Leben, Tod and
Unsterblichkeit, der ingenlunde er mindre poetiske
end Liljens Udbrud:
Og Stormen snart vort spæde Løv adspreder
og den Tanke, som den knytter dertil: Hvad betyder
det for Tidens eller Livets Værd, hvor længe det
varer? Hvem spørger om en Sonate er kort eller lang,
naar den er skøn? Man spørger ved Sonaten kun om
hvad den er værd; thi den Tid, der er opfyldt af skøn
Musik, har sit Midtpunkt i sig selv, og Begyndelse og
Ende er Grænsebestemmelser, som ikke vedkommer dens
Indhold. Den blev ikke skønnere eller værdifuldere
ved at fortsættes i det Uendelige gennem en Række
af Eksistenser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
