- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
25

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Winther
25

Thi Evigheden er ikke den lange Tid, men det vægtige,
med Livets og Tidens Indhold fyldte, evige Øjeblik, og
saaledes kan selv den hurtigst dræbte, snart sporløst
tilintetgjorte Eksistens, der har været rig paa slige
tidløse Øjeblikke, blive hvad den i Digtet kaldes
«en salig Sum af Evigheder»; thi evigt er efter
Spinozas Lære og Christian Winthers Følelse det,
som er uafhængigt af og uden Forhold til nogen Tids-
eller Steds-Be-

grænsning ".).

l den næste Strofe følger det kvindelige Svar paa den
mandlige Bejlen, et stumt Svar, et Svar, som Rosen
fortier, men som Himlen skriver med Stjerneglans i
Dugdraaberne paa dens Blade:

Men Rosen stod saa tyst

Og gemte i sit Bi^st

Al Sodhed, som den hemmeligt bevared,

Kun Stjernens Sølverglans

I Duggens Perlekrans

Lod Elskov anende fortolke Svaret.

Denne Strofe er i Henseende til Rytme og Melodi
sikkert den skønneste i Digtet. Dens første Halvdel
skildrer Jomfruelighedens stille Sammenfolden af
sit Væsen og det i Ord, hvis Klang man uvilkaarligt
dæmper; i dens anden Halvdel stiger Stemningen til
Henrykkelse, medens de to lange og pragtfulde Ord
Sølverglans og Perlekrans, der fylder des mere,
fordi Linjen er saa kort, ved deres ejendommelige
Tonefald (den Fod, der i Metriken kaldes Kretikus)
giver Verset noget jublende og festligt. For ret
at gøre det Nænsomme og Sværmeriske i disse Vers
af Winther anskueligt frembyder Schack Staffeldt
sig atter som Baggrund. I hans Liljen og Dugdraaben
forekommer denne Strofe:

Alen hojt til Regnens Farvekrans Til Maaneslorets
Solverglans Blev Draaben herlig kaaret. Dog snart
i Engles Skaal den flød Af Andagts Blik i Templets
Skød Og blev til Himlen baaret.

*) Smlgn. disse Ord af Fjeldvandring ved Badet.

Den Plet og de Minutter, som En Evighed er blevet,
Skal Tanken helligt frede om - De eneste, jeg leved!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free