- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
27

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Winther
27

nære Forhold mellem Digterpersonligheden og
Værket er et moderne Træk. Ved Læsningen af visse
Oehlenschlågerske Tragedier kan man være usikker paa,
i hvad Orden de er skrevne, eller rettere man har det
Indtryk, at det for Oehlenschlager selv har været
temmelig ligegyldigt, om Karl den Store blev gjort
til Tragedie før Knud den Store eller Knud den Store
før Karl den Store. Der er ligeledes blandt Winthers
Romancer og fortællende Digte ikke faa, der synes
lige saa godt at kunne være frembragte nogle Aar før
eller senere; man ser ingen Grund hvorfor Ridder Kalv
er blevet til mange Aar før Ridderen og hans Datter
eller hvorfor Martin og Marie er skrevet nogle Aar
forud for Rudolf og Bertha. Men Digtene Til En gør
det sikre Indtryk, at de hverken kunde været skrevne
senere eller før og i ingen anden Orden, end den,
hvori de blev udførte, hvad -enten denne nu falder
sammen med den, hvori de er blevne offenlig-gjorte
eller ikke. Det er erotiske Digte og af en rent
moderne Erotik.

Elskovsdigte! Kæiiighedsvers! Der gives nutildags
neppe sjældnere Poesier. Faa kan skrive dem og de faa,
der kunde, vil det saare sjældent. De skrives til
alle Tider af halvvoksne eller voksne Skoledrenge,
hvem megen Ungdom og nogen For-elskethed bibringer en,
Syden i Blodet og en Susen for Ørene, som af dem tages
for digterisk Inspiration. Men fraset hine Stakler,
Dilettanter kaldede, hvem Guderne har givet Lysten
og nægtet Evnen til at være Talenter og Genier,
har Digtekunsten nu blandt sine Dyrkere kun faa,
der er naaede til Skels Aar og Alder, og som giver
deres Kærlighed i Trykken. Naar den virkelige Digter
er kommen ud over de allerførste Ungdomsaar, naar han
tilfulde véd, hvad det er som i Livets Virkelighed
forstaas ved Kærlighed og af de andre Mennesker kaldes
med dette Navn, saa vil han hyppigt være hundrede
Aar for gammel til at udgive Kærlighedsdigte. Men
Christian Winther var ikke mere ung, da han udgav den
første Gruppe af Digtene Til En (de første 23 Numre
findes i Digtninger fra 1843) og den Lidenskab, der
er udtalt i disse Digte, er ikke heller den første
Ungdoms. Man maa være Digteren taknemmelig for at
han i sit 47de Aar endnu havde bevaret det Livsmod
og det velvillige Forhold til sine Medmennesker,
at han troede paa menneskelige Hjerter i den store
navnløse Flok, for hvilken han kastede sine Perler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free