- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
28

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28 Christian
Winther

Man kan ikke sige, at de første Prøver af denne
Samling blev paaskønnede efter Fortjeneste, da de
fremkom. Heiberg., der ellers nærede saa varm en
Følelse for Christian Winthers Poesi, afgav en
mærkværdigt haard og uretfærdig Dom. Han siger:
«Hvad den erotiske Cyclus Til En. angaar, da er det
dens værste Fejl, at den ligesaa gerne kunde hedde
Til Alle. Den samme Digter, som ellers med saa stor
Virtuositet har malet os sine tidligere Elskerinder
saa lyslevende, som om de stode for vort legemlige
Øje, synes her næsten at have tabt baade sit Kridt
og sin Farvepalette; thi Genstanden springer slet
ikke frem med ejendommelige Træk, Læseren faar
intet Billede af den; den Ene ser ud som Enhver,
man er forelsket h. Faa kritiske Ytringer er mindre
slaaende end den sidste. Jeg véd ikke, hvorledes
Heiberg har læst disse Digte, der rigtignok for
os nutildags staar i en klarere Belysning ved de
mange, der har fortsat og udfyldt Rækken; men den
første Samling indeholdt dog Digte som det, der bar
Overskriften Bleg, og andre, der har om ikke mange,
saa des finere ejendommelige Træk. Endelig synes
Heiberg at have overset, at hvad Digteren her vilde
give, ikke var Portrætet af en enkelt Personlighed
(han ønskede sikkert mindst at det skulde kunne
kendes), men Udtrykket for en Elskovsfølelse af
ganske særegen Natur. Hvad der i Digtene kunde synes
utydeligt som Tolkning af et Aasyn, havde sin Grund
i, at Digteren besang en hemmelig Kærlighed og snart
kun let antydede, snart forsætlig udviskede mangt et
enkelt Træk for ikke at lede den private Nysgerrighed
paa Sporet. Siden da er Samlingen bleven saa kraftig
udvidet, og vi har let ved at forstaa og vurdere
den bedre. Den indtager i vor Poesi neppe nogen
ringere Plads end Bach der Lieder i den tyske, hvor
forskellig den end er fra den tyske Samling. Heine
spiller i Bach der Lieder med sine Følelser, blander
Udtrykket for dem med Vid, eller tilspidser det
som en Pil mod den Troløse. Bach der Lieder er rig
paa ægte Lidenskabelighed, men ogsaa paa misbrugt
Følelse. Fortvivlelsen som saadan er allerede misbrugt
Ulykke, og nu misbruger Heine ovenikøbet undertiden
Fortvivlelsen til Leg. Winthers Samling er ligesaa
lidet en Række Klagedigte over kvindelig Troløshed
og svegen Elskov som det er anakreontiske Sange om et
lykkeligt Kærlighedsforhold. Ikke blot det blændende,
fyndige Vid, men ogsaa den geniale Selvgodhed, der
betegner Heines Digte, fattes ganske her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free