- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
37

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Winther
37

Elskede, Kære!

Kom til mit stille Brvst!

v

Jeg vil jo bære Dig og din Sorg og Lyst, Hvil i min
Arm saa tyst! Elskede, Kære!

Det kunde undre en upoetisk Læser, at Udbruddene
«Elskede, Kære» følger i denne Orden; thi i
Almindelighed gælder jo med Rette den Regel,
at det stærke Udtryk (her: «Elskede*) maa følge
paa det svage; det modsatte gør let en uheldig
Virkning. Saaledes er det neppe noget i retorisk
Henseende heldigt Ordvalg af en rettroende dansk Poet
(Hr. H. H. Nygaard) at begynde en Strofe saaledes:

Og det var Prinsesse Brynhilde,

Dejlig og smuk,

Hende Bjergkongen fange vilde,

Alt med sit Suk.

Hun sagde: Lad gaa! o. s. v.

Thi skumle og fritænkerske Spottere blandt Læserne
vil insinuere, at naar Prinsessen allerede er dejlig,
saa maa hun ubetinget idetmindste være smuk. Hos
Chr. Winther faar ved en af de hemmelighedsfulde
Virkninger, Geniet er Herre over, Verset en ny Skønhed
ved den retorisk ualmindelige Orden, hvori Ordene
staar. Der falder et forøget Inderligheds-Eftertryk
paa Ordet «Kære», det faar en egen dvælende Betoning,
en egen brændende Varme, ved at være stillet som det
stigende Udtryk for Lidenskaben umiddelbart efter
et Ord, der allerede er saa ildfuldt som Udraabet:
Elskede. Man finde ikke en saa nøjeregnende kritisk
Undersøgelse pedantisk eller smaalig! Ingen nok saa
ringe Enkelthed er helt uvigtig, naar Mesterskabet
afspejler sig deri som Solen i en Dugdraabe.

Digtets tredie Strofe, som i en anden Sammenhæng
allerede er anført, interesserer ved Maaden,
hvorpaa Spørgsmaal og Svar slynger sig gennem
Metret, skønt Versbehandlingens Ubehjælpsomheder og
Ufuldkomrøenheder her fremtræder stærkt. Daktylerne
Ædelsten, Rosengren, Taare ren er uheldige som Rim:

!/

Smykker den blanke Levende Ædelsten, Taaren,
min ranke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free