- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
39

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Winther
39

til at ordne Winthers Digtninge efter Lune, vilde jeg
med disse Digte forene et ganske lille, der saa Lyset
mange Aar efter de andre i Brogede Billeder og som
man kan unde sig den Fornøjelse at anføre, da det,
mærkeligt nok, synes at være blevet overset ved sin
Fremkomst. Det lyder:

Hvilende Vinger den

Lukkende Svævende

Tæt dig i Favn, Tanke mon faa.

Smilende, Bringer den

Sukkende Bævende

Henrykt dit Navn, Barm til at slaa.

Kæler jeg Mødes de

Dyssende Smægtende

Sorgen i Blund, Længseler da,

Stjæler jeg Nødes de

Kvssende Nægtende

Liv fra din Mund. Blik til et Ja!

Ingensteds er det egenlig Virtuose i Winthers
Versekunst mere iøjnefaldende.

Digtene Til En danner Kærnen i Winthers erotiske
Poesier, og da næsten al hans Poesi er Erotik,
paa en Maade i hans hele Livsværk. Dem nærmest
saavel i Aand som i Form staar enkelte blandt
Winthers Kærlighedsdigte der er rent lyriske Udbrud
uden Handling, uden Dialog og uden Romanceform som
f. Eks. det med Rette berømte Ftyu, Fugl, flyv eller
det med Urette uberømte Kong Volmer paa Rejsen, der
begynder c Mig tykkes alt fra min høje Hest at høre
min Due kurre» og som indeholder denne uforglemmelige
Strofe:

Hvo skulde dog tænkt, o Tovelil! At din Fletnings
gulbrune Slange Skulde vorde en Snare, stærk og snild,
Dannerkongen at fange? O Tovelil! hvo skulde tro,
At mens Livets Brændinger larme Mig vilde skænke sød
Havn og Ro Saa gudsvelsignede Arme.

Beslægtet med hin Digtkres er fremdeles ved Følelsens
alvorlige og trofaste Art det vakre Digt Drømmen,
i hvilket Hun fortæller, hvorledes hun, mens Hans
Fartøj førte ham til fjerne Lande, et Nat i Drømme
følte ham gribe sig om Haanden, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free