Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Christian
Winther
Men det dybeste Saar! det saa’ han ikke.
I Steffen og Ane, et melodramatisk Træsnit fra
Digterens Ungdom, der ikke stemmer synderligt med
Nutidens Smag, er den glødende Pil, hvormed Brudgommen
dræbes, Fortællingens Midtpunkt. I den langtrukne
og blødsødne Historie Jacob og Lone-er Tøffelparret
Centrum. Hvor der i den Wintherske Fortælling ganske
savries et saadant Sindbillede som Midtpunkt, vil
det hyppigt være Tegn paa, at den poetiske Novelle
overhovedet mangler Enhed; dette er f. Eks. Tilfælde
i Annette, hvis glimrende Fortrin i det Enkelte noget
fordunkles ved det fuldstændigt usammenhængende i
Kompositionen.
Den fremmede Indflydelse, der kan spores i Winthers
Kunstform er ringe. Fra Frankrig og England s}Tnes
Paavirkningen – desværre! tør man maaske sige - at
have været lig Nul; fra Tyskland har Winther været
ikke lidet paavirket af Heine og næsten lige saa
stærkt af Uhland. Fortællerstilen i hans Romancer
minder undertiden om den sidstnævnte Digter*). Men
den fremmede Paavirkning har ladet hans dybere
Originalitet fuldstændigt uberørt.
Til en høj Grad af Fuldkommenhed har han udviklet
den Form af det poetiske Foredrag, der faldt ham
naturligsl. Omtrent samtidigt med at Hertz formede
den Baggesenske Epistelstil til fuldendt poetisk
Konversation i frie Jamber og med at Paludan-Muller
tilegnede sig sin Yndlingsstrofe Ottaven, var det
at Winther bemægtigede sig Niebelungenlieds-Yerset,
som Oehlenschlager først i Nordens Guder og i Helge
havde indført i vor Poesi, saa havde behandlet med
større Frihed i Hrolf Krake. Den Overlegenhed, hvormed
Oehlenschlager i det sidstnævnte Digt havde tumlet
hint Vers, var Winther ikke nok. Han behøvede et langt
smidigere Redskab, og under hans Hænder skiftede da
Verset Væsen. Den Strofe, som Oehlenschlager i
*) Smlgn. f. Eks Winthers Fregattens Hjemkomst med
Uhiands Das Schloss am Meere. Begge Digte bevæger
sig igennem uafbrudte Spørgsmaal og Svar, Det danske
Digt begynder: c Saa du Fregatten, Pige! - Rask
for strygende Vind - Af Horizonten stige - Herligt
i Solens Skin?« Det tyske: ftHast du dass Schloss
gesehen - Das hohe Schloss am Meer? - Golden und
rosig wehen - Die Wolken driiber her». - Et dog meget
tvivlsomt Tilfælde af Paavirkning fra Eichendorff er
anført af Kr. Arentzen: Baggesen og Oehlenschlager
II. 116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
