Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Winther
59
Inderlighed fra Skelmeriet til den højeste
Lidenskab. Han har ikke besunget Forsagelsen,
Askesen, Afkaldet, Afmagten. Men hvis der i vor
Literatur skulde komme en Tid, hvor en vantreven
og afmægtig Slægt vilde korse sig over Udbrud af en
sund erotisk Følelse og fordre sit eget Hykleri og
sin egen Vanmagt af Poesien, da vil Winther staa som
de Eiskendes Digter og hans Digtninge for dem faa
ny Værdi. Som Holbergs Komedier er en Bog, en dansk
Fader plejer at give sin Søn, som Andersens Æventyr
er en Bog, en dansk Moder plejer at læse for sit
Barn, saaledes vil Winthers Elskovsdigte da være den
naturligste Gave fra en ung Dansk til den Kvinde, han
elsker. Elskovsdigte er som Blomster og Smykker. Men
der er ingen Mening i Ædelstenen, naar den tages
i og for sig, og Rosen fører intet Blomstersprog,
naar den plukkes uden Hensigt. Først ved at bringes
i Forhold til Kvinden bliver Rosen talende, Perlen
til et Smykke og Diamanten fra en Kiselsten til
en Juvel. De Forelskede vil i lange Tider finde
Udtrykket for deres Følelser i Winthers Poesier,
og Digteren vil saaledes fortsætte sit personlige
Liv i andre Eksistensers rigeste Øjeblikke.
Men ogsaa som Menneske vil han mindes. Naar jeg
har beklaget ikke at kunne støtte mig til nogen af
Winther selv forfattet Optegnelse om hans Levned
og Udviklingsgang, saa har jeg ikke glemt, at den
fornemme Tilbageholdenhed, hvorom selve dette vidner,
er en Dyd, og en sjælden hos en Digter. Winther
har altid holdt sig tilbage, han har aldrig sporet
Drift til at tale om sig selv, han har skyet og flyet
udvortes Hædersbevisninger. Vistnok var han som Digter
aldrig Bannerfører, aldrig «Frihedsmand .>. Men vi,
som har set, hvorledes politiske Bannerførere ender,
hvorledes de forvandles til Trompetere, Oppassere,
Vik-tualiehandlere og Overløbere og som har iagttaget
poetiske Frihedsmænds Omskabning til lysfjendske
Filistre, vi har aldrig kunnet lade den alderstegne
Digter høre ilde for at han kun vilde være Kunstner,
og kun var det. Han var aldrig «liberal», men han
blev aldrig servil. Han var aldrig nogen Forkæmper
for det aandelige Fremskridt; men han blev aldrig
heller nogen Renegat i Reaktionens Sold. Hans Hænder
er rene, som hans Stemme er ren. Til alle Tider vil
da den danske Læseverden søge til Christian Winther
som man søger til Sommer og til Ungdom. Han er ikke
idérig - Ungdommen er det ikke; han er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
